| Laurids Skau | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 22. maj 1817  Sommersted, Danmark |
| Død | 11. maj 1864 (46 år) Haderslev, Danmark |
| Søskende | Peder Skau |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Laurids Pedersen Skau (født 22. maj 1817 i Sommersted, død 11. maj 1864 på Mariegård i Haderslev) var en dansk gårdejer, amtsforvalter og politiker. Han blev en fremtrædende person i kampen for danske interesser og bevarelsen af det danske sprog i Sønderjylland. Han var storebror til Peder Skau, der ligeledes viede sit liv til den sønderjyske sag.
Hans politiske karriere indledtes i 1834 og udvikledes gennem årene. Han var medlem af Folketinget fra 1849-52, af Stænderforsamlingen 1853-64 og 1854-64 af Rigsrådet som kongevalgt. Det store gennembrud kom, da han i samarbejde med Christian Flor skrev nogle taler. Skamlingsbanken var et godt sted at fremføre sine meninger, og Skau holdt en fantastisk tale [hvilken?] ved det første af skamlingsbankemøderne. Den var så god, at Grundtvig skrev dette vers:
- ”Ordet lød som Tordenbrag, rulled’ over Skoven,
- ramte og som Tordenslag, kasted’ Glans paa Voven,
- tændte Baal i Kæmpefavn, tændte Skamlingsbankens Bavn
- med de klare Luer”
På Skamlingsbanken står en obelisk til minde om Laurids Skau, hvorpå ovenstående vers er indhugget. Den er indviet på 50 års dagen for det første møde. I sine senere år var han en skarp kritiker af den grundtvigske linje, som med Christian Flor og Cornelius Appel dominerede Rødding Højskole.
På hans gravsten ved Sankt Severin Kirke i Haderslev står:
| „ | Godt navn dør aldrig | “ |
Laurids Skaus Gade i Haderslev og En kort gade i København er opkaldt efter ham.
Mindesmærket på Skamlingsbanken
Bronzerelief på Skamlingsbanken
Mindesten ved fødegården
Gravsten ved Gl. Haderslev Kirke
