Lauritz Holmblad

Lauritz Holmblad malet af C.A. Jensen.

Lauritz Holmblad (26. januar 1770  – 10. august 1827) var en dansk fabrikant. Han arvede et farveri i Sølvgade fra sin fader. Senere udvidede han virksomheden med et sæbesyderi i Gothersgade (1805) og Danmarks første egentlige malervarefabrik (1819). Han var tillige medlem af de 32 Mænds Forsamling.

Efter hans død deltes virksomhedens aktiviteter mellem sønnerne Jacob Holmblad og Carl Holmblad, således at førstnævnte overtog sæbefabrikken og sidstnævnte fik malervarefabrikken. Efter Jacob Holmblads tidlige død fortsattes hans del af virksomheden af sønnen L.P. Holmblad. Det er denne sønnesøn, som Holmbladsgade på Amager er opkaldt efter. Lauritz Holmblads yngste søn Andreas Holmblad blev justitiarius ved Københavns Politiret og ekstraordinær dommer ved Højesteret.

Ungdom og uddannelse

Holmblad blev født i 1750 i København som søn af Jacob Holmblad (1736–1806) og Maren Marie Rosensteen. Hans fader var indvandret til Danmark fra Sverige. I 1765 havde han overtaget ledelsen af det kgl militære Uldmanufakturs farveri i Rigensgade. Bygningen var kendt som Guldhuset, fordi den tidligere havde været brugt til forsøg med alkymi. I 1775 fik han tilladelse til at etablere sit eget farveri. Det skete året efter henne om hjørnet i Sølvgade.

Lauritz Holmblad udlærtes i faderens fabrik.

Karriere

Jacob Holmblads Gård (en) i Sølvgade.

Efter endt læretid fortsatte Holmblad med at arbejde for faderen ved familiens fabrik i Sølvgade såvel som ved det militære uldmanufakturs farveri henne om hjørnet. Med tiden efterfulgte han ham som leder af begge foretagender. Det militære uldmanufakturs farveri blev dog nedlagt i 1814.

Fra 1793 eksperimenterede Holmblad med dyrkning af kraprod og vaid på Glacisholmen på Vesterbro (lige ved Sankt Jørgens Sø). Da forsøgene blev en succes anlagdes først en plantage på Accissevænget ved Peblingen (1800) og siden en på en del af Blågårds jorder (22 tønder jord). Begge arealer var lejede. I 1806 høstedes der 3000 pund krap og 150 pund vaid til brug i farveriet.

I oktober 1804 erhvervede Lauritz Holmblad en ejendom på hjørnet af Gothersgade og Store Regnegade (Købmager Kvarter, matr.nr. 190 og 337; nuvr. Gothersgade 33/St.Regnegade 19). I 1815 købte han den Kongelige Militære Uldmanufakturs farveribygning i Rigensgade (Sankt Annæ Vester Kvarter, matr. nr. 476 ). I 1815 købte han tillige en limfabrik på Amager. I 1819 etablerede han Danmarks første egentlige malervarefabrik.

Han var medlem af de 32 Mænds Forsamling fra 1808 til 1816.

Familie og privatliv

Holmblad blev den 22. oktober 1790 på Gammel Køgegård gift med Birgitte Rasmusdatter (Birthe) Carlsen (1772-1822), som var datter af Rasmus Carlsen til Gammelkjøgegaard og Marie Christensdatter..

Holmblad døde den 10. august 1827. Han og hustruen fik ni børn hvoraf syv nåede voksenalderen. Familievirksomheden blev delt mellem sønnerne Jacob og Carl Holmblad. Jacob Holmblad (1791-1837) overtog sæbefabrikken i Gothersgade samt limfabrikken og et marvkogeri på Amager. Han blev den 11. oktober 1812 gift med Christiane Marie Schack (1794-1880), som var datter af murermester Peter Gregersen Schack. Broderen Carl Holmblad (1802-1861) overtog malervarefabrikken. Han blev den 2.marts 1822 gift med Marie Laurine Henriette Høyer (1802-1846), som var datter af justitsråd, kaptajn, Stiftslandinspektør Paul Henrik Høyer til Hennegård.

Faderen havde før sin død presset på for at den yngste søn Andreas Holmblad også skulle deltage i at drive familievirksomheden videre, selvom han hellere ville studere. Efter faderens død valgte han at læse jura. Han blev senere justidiarius ved Københavns Politiret og ekstraordinær dommer ved Højesteret.

Af de andre børn var to sønner allerede afgået ved døden før faderen. Den næstældste søn Rasmus Holmblad (1792-1821) havde drevet en dampmølle på hjørnet af Nørrevold og Sankt Peders Stræde. Han blev den 13. mai 1814 gift med Petrine Nicoline Sophie Funch (1796-1842), som var datter af koffardikaptajn Peder Nielsen Funch. Den tredjeældste søn, Henrik Holmblad (1794-1819), havde været klædefabrikant og dugmagermester i København.

Datteren Maren Maria Holmblad (1796-1868) blev den 3. januar 1815 gift med agent, Silke- og Klædekræmmer Hans Heinrich Schmidt (1782-1838). Sønnen Edvard Holmblad (1802-1881) var først Silke- og Klædekræmmer. men blev senere Stadsbedemand og chef for begravelseskontoret. Han blev den 12.april 1828 gift med Adelaide Juliette Antoinette Cabott (1805-1885), som var datter af Lærer ved Kunstakademiet, historiemaler Johan Herman Cabott og komtesse Maria Gertrude Pericoli. Den sidste datter, Anne Christine Holmblad (1804-1875), blev den 9. november 1827 gift med kasserer ved Søe-Assurance Compagniet Peder William Fæster (1793-186O).

Hæder

Den 28. januar 1809 udnævntes Holmblad til Dannebrogsmand og den 31. juli 1815 til kdl. agent.

Referencer

  1. 1 2 3 4 Housted, Erik. "Limfabrikken på Amager" (PDF). Amagerbanken. Hentet 29. maj 2026.
  2. 1 2 3 Saabroe, L. "Rigensgades Kaserne og nærmeste omgivelser" (PDF). P. Haase & Søns Forlag. Hentet 29. maj 2026.
  3. ↑ Christensen, Villas. "Københavns Privilegier" (PDF). Københavns Kommune. Hentet 29. maj 2026.
  4. 1 2 3 4 5 6 7 "Holmblad" (PDF). Danske patriciske slægter, Bind II. Hentet 4. september 2026.
  5. ↑ "Holmblad, Andreas". Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 4. september 2026.
  6. ↑ Danske Patriciske Slægter. runeberg.org. Vol. 1. 1891. s. 156.