Læhegn

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Se diskussionssiden
Blandet læhegn.
Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer

Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde. Desuden kan læhegn også have en række andre funktioner, som dog ikke har direkte med landbrug at gøre, nemlig at være tilholdssted for vildt og insekter, at være levested for vilde planter og at være spredningskorridorer for dyr og planter, at skabe rum i landskabet samt at skærme mod støj.

Læhegn kaldes også levende hegn.

Læhegnets hensigt

Plantevalg

Til hegn vælges hårdføre buske og træer, buskene må gerne bære farvefulde bær, det tiltrækker fugle, og planterne må gerne være af dansk herkomst.

Når læhegn skal plantes, plantes ofte skiftevis 4 vækster af flere (3-6) arter, da det både giver større sikkerhed i forhold til sygdomsangreb og større biodiversitet. Ved plantningen kan indgå ammetræer og -buske, hvis formål er at skabe læ for de nyplantede småvækster og hjælpe dem op.

Opførelse af læhegn

Ved pløjningen vil der ofte blive en vis afstand mellem selve hegnet og den pløjede mark, hvorved der dannes en slået stribe græs langs kanten eller inden i et læhegn/læbælte. Den slåede stribe kan også anvendes til markvej, så grubning ikke bliver så nødvendig i markkanten.

Hovedtyper af hegn

Der er tre hovedtyper af hegn:

Se også

Litteratur

Eksterne henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.