| Limfjordsmuseet | |
|---|---|
Limfjordsmuseet | |
| Generelle informationer | |
| Type | Fiskeri- og sørfartshistorie |
| Adresse | Kanalvejen 40, 9670 Løgstør |
| Eksterne henvisninger | |
| Limfjordsmuseets hjemmeside | |
Limfjordsmuseet er et fiskeri- og søfartsmuseum ved Frederik den VII's kanal i den vestlige udkant af Løgstør, som primært udstiller redskaber, fartøjer og andet fra tidligere tiders fiskeri i Limfjorden.
Museets aktiviteter favner dog meget bredere.
Limfjordsmuseet arrangerer sejlture på den 4,4 kilometer lange kanal.
Derudover er også den 25 tons tunge og velfungerende drejebro over kanalen er blandt museumsattraktionerne. Om sommeren drejer broen dagligt, hvilket gøres af frivillige og med håndkraft.
Det fredede område langs kanalen har udviklet sig til et næsten bilfrit område, og i 2008 åbnedes et nyt maritimt oplevelsescenter. Museet er en del af Limfjordsmuseernes Samvirke
Limfjordsmuseet har i løbet af året mange aktiviteter for børnefamilier og par. En del af sommerens aktiviteter indeholder blandt andet muslingekreaværksted, bådebyggeri, fjordmad, hvor der laves mad fra fjorden over bål, og fjordeksedition. På Fjordekspedition inviteres gæster ud på Limfjorden for at se nærmere på livet heri med vandkikkert og net. Herefter tages fangsten med på land, hvor gæster smager og får en fortælling om det, de spiser.
En stor del af Limfjordsmuseets mission er at vise hvad et museum kan, skal og bør. Derfor er Limfjordsmuseet i løbet af året vært for eller arrangør af en perlerække af arrangementer, events, og initiativer, der skubber til grænserne for klassisk museumsdrift. Dette kan eksempelvis være opera, Maritim Festival, Løgstør Muslingehøstfest eller alternative formidlingsmåder så som Sjægtedage og Limfjordssejlads.
Limfjordsmuseet er også forvalter af en gammel Bedford veteranbus fra 1954, som de arrangerer guidede busture med. Bussen er drevet af frivillige ildsjæle, der om vinteren sætter bussen i stand, og sørger for den kan holde til sommerens mange ture i Limfjordslandet. Hvilke ture museet kører varierer fra år til år og sæson til sæson, men er altid med udgangspunkt i Limfjorden og dennes historie.