

Listerdyb er en stor dansk tidevandsrende (pril) mellem vadehavsøerne Sild og Rømø. Listerdyb er op til 1,5 kilometer bred og 30 meter dyb. Dybet deler sig mod kysten i de tre prile Rømø Dyb, der fører til Havneby på Rømø, Lister Ley der fører til havnebyen List på Sild og Højer Dyb, der fører til Vidåslusen ved Højer.
Dybet dannede fra middelalderen grundlag for en omfattende handels-sejlads fra først Tønder og siden Højer.
Dybet dannede i 1644 under Torstenson-krigen skueplads for Slaget i Listerdyb.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |