Livscyklusvurdering

Livscyklusvurdering (forkortet LCA efter engelsk life cycle assessment) er en systematisk metode til at kortlægge og vurdere de potentielle miljøpåvirkninger fra et produkt, en proces, en bygning eller et andet system gennem hele dets livscyklus."ISO 14040:2006 – Environmental management – Life cycle assessment – Principles and framework" (engelsk). ISO. En livscyklus kan blandt andet omfatte udvinding og bearbejdning af råstoffer, fremstilling, transport, anvendelse, vedligeholdelse, udskiftning, genbrug, affaldsbehandling og endelig bortskaffelse. En analyse, der omfatter hele livscyklussen, betegnes ofte som en vurdering fra »vugge til grav«. Andre afgrænsninger kan eksempelvis være »vugge til port«, hvor analysen afsluttes, når produktet forlader produktionsstedet, eller »vugge til vugge«, hvor genbrug og genanvendelse indgår som en del af et cirkulært system.

Metode

De overordnede principper og krav til livscyklusvurderinger er beskrevet i standarderne ISO 14040 og ISO 14044."ISO 14044:2006 – Environmental management – Life cycle assessment – Requirements and guidelines" (engelsk). ISO. En livscyklusvurdering består normalt af fire sammenhængende faser: fastlæggelse af undersøgelsens mål og afgrænsning, udarbejdelse af en livscyklusopgørelse over blandt andet materialer, energi, emissioner og affald, vurdering af de potentielle miljøpåvirkninger og fortolkning af resultaterne. Ved undersøgelsens afgrænsning fastsættes blandt andet den funktionelle enhed, systemgrænserne, den betragtede tidsperiode og kravene til datakvalitet. Disse valg har betydning for resultatet og for, om forskellige livscyklusvurderinger kan sammenlignes.En LCA kan omfatte flere kategorier af miljøpåvirkning, herunder bidrag til global opvarmning, forsuring, eutrofiering og nedbrydning af ozonlaget. En livscyklusvurdering er derfor bredere end et almindeligt CO₂-aftryk, som primært omhandler udledning af drivhusgasser."LCA-standarder".

Miljøvaredeklarationer

En miljøvaredeklaration, også kaldet en EPD efter engelsk Environmental Product Declaration, er et standardiseret dokument med oplysninger om et produkts miljøpåvirkning gennem dets livscyklus.EPD'er for byggevarer udarbejdes efter den europæiske standard EN 15804 og kan anvendes som datagrundlag ved beregning af bygningers klimapåvirkning. En EPD kan blandt andet være projektspecifik, produktspecifik eller repræsentere et gennemsnit for en bestemt produkttype."Bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkning".Ved dokumentation efter det danske bygningsreglement skal en anvendt EPD være udarbejdet efter EN 15804, tredjepartsverificeret og godkendt af en EPD-programoperatør.

LCA i byggeriet

Ved livscyklusvurdering af bygninger anvendes blandt andet standarden EN 15978. Standarden opdeler en bygnings livscyklus i en række moduler.

Moduler Livscyklusfase Eksempler

A1–A3 Produktfasen Udvinding af råstoffer, transport til produktionen og fremstilling af byggematerialer - A4–A5 Byggeprocessen Transport til byggepladsen samt opførelse og installation - B1–B7 Brugsfasen Brug, vedligeholdelse, reparation, udskiftning, energiforbrug og vandforbrug - C1–C4 Endt levetid Nedrivning, transport, affaldsbehandling og bortskaffelse - D Forhold uden for systemgrænsen Potentielle gevinster og belastninger fra genbrug, genanvendelse og energiudnyttelse } Hvilke moduler der medregnes, afhænger af undersøgelsens formål og de gældende beregningsregler.

Byggeprocessen

Byggeprocessen behandles i livscyklusmodulerne A4 og A5. I Danmark skal byggeprocessens klimapåvirkning dokumenteres særskilt for byggeri, der er omfattet af klimakravene i Bygningsreglementet."Bygningsreglementets vejledning – Byggeproces". Bygningsreglementet.

Modul A4

Modul A4 omfatter transport i forbindelse med byggeprocessen. Det kan blandt andet omfatte: transport af byggematerialer til byggepladsen, transport af relevant materiel til og fra byggepladsen, transport mellem eventuelle lagre og byggepladsen og bortkørsel af byggeaffald og affaldsjord. Klimapåvirkningen afhænger blandt andet af transportafstanden, transportmidlet, brændstoftypen og den transporterede mængde."Byggeprocessen LCA – Guide til håndværkere". nullCarbon.

Modul A5

Modul A5 omfatter aktiviteter i forbindelse med opførelse og installation på byggepladsen. Det kan blandt andet omfatte: elforbrug til værktøj, pumper, belysning og skurby, varme- og brændstofforbrug, drift af maskiner og byggeudstyr, materialespild, behandling af byggeaffald og aktiviteter i forbindelse med selve opførelsen. Byggeprocessens klimapåvirkning kommer således hovedsageligt fra transport, energi- og brændstofforbrug samt håndtering og bortkørsel af byggeaffald og affaldsjord. Dokumentationen kan baseres på konkrete oplysninger fra byggepladsen eller på standardværdier fastsat i Bygningsreglementets bilag 2.

Danske klimakrav til bygninger

Den 1. januar 2023 blev der indført krav om beregning af klimapåvirkningen for nybyggeri i Danmark. For nybyggeri over 1.000 m² blev der samtidig indført en grænseværdi på 12,0 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år."Klimakrav (LCA) i bygningsreglementet". Social- og Boligstyrelsen. Den 1. juli 2025 trådte skærpede og differentierede grænseværdier i kraft. Kravene fremgår af Bygningsreglementets §§ 297 og 298."Bygningsreglementet §§ 297–298". Bygningsreglementet. For byggeri, der er omfattet af § 297, gælder følgende grænseværdier for den samlede klimapåvirkning fra modulerne A1–A3, B4, B6 og C3–C4:

Grænseværdier fra 1. juli 2025
Bygningstype Maksimal klimapåvirkning

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger under 150 m² 4,0 kg CO₂e/m²/år - Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger på mindst 150 m² 6,7 kg CO₂e/m²/år - Stuehuse, fritliggende enfamiliehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse 6,7 kg CO₂e/m²/år - Etageboliger samt kontor-, handels- og lagerbygninger og lignende 7,5 kg CO₂e/m²/år - Øvrigt byggeri 8,0 kg CO₂e/m²/år } Tilbygninger skal overholde den grænseværdi, der gælder for tilbygningens anvendelse.

Selvstændig grænseværdi for A4 og A5

Fra 1. juli 2025 gælder der desuden en selvstændig grænseværdi for byggeprocessens klimapåvirkning:

Moduler Område Maksimal klimapåvirkning

A4–A5 Transport og aktiviteter i byggeprocessen 1,5 kg CO₂e/m²/år } Grænseværdien gælder samlet for A4 og A5 og er den samme for alle omfattede bygningstyper. Byggeriet skal dermed overholde to separate grænseværdier: en grænseværdi for modulerne A1–A3, B4, B6 og C3–C4, som afhænger af bygningstypen, og en grænseværdi på 1,5 kg CO₂e/m²/år for byggeprocessens moduler A4–A5. Et resultat under den ene grænseværdi kan ikke bruges til at kompensere for en overskridelse af den anden."Spørgsmål og svar om bygningers klimapåvirkning". Social- og Boligstyrelsen. De danske klimaberegninger foretages over en betragtningsperiode på 50 år. Resultaterne opgøres i kilogram CO₂-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år. Modul D, som omhandler potentialer uden for bygningens systemgrænse, skal dokumenteres særskilt, men indgår ikke ved vurderingen af, om grænseværdierne er overholdt.

Anvendelse

Livscyklusvurderinger kan blandt andet anvendes til: sammenligning af produkter, materialer og konstruktionsløsninger, udvikling og forbedring af produkter, identificering af de livscyklusfaser, hvor miljøpåvirkningen er størst, udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, dokumentation i forbindelse med lovgivning og certificeringsordninger, vurdering af alternative design- og materialevalg og beregning af bygningers og byggeprocessers klimapåvirkning. Resultater fra forskellige livscyklusvurderinger bør kun sammenlignes, når undersøgelserne anvender sammenlignelige funktionelle enheder, systemgrænser, datakilder, beregningsperioder og beregningsmetoder.

Referencer