LoRa-radiomodul med en SX1278 IC. | |
| Udvikler | Cycleo, Semtech |
|---|---|
| Start udviklingsdato | maj 2003 |
| Dataforbindelse | SPI/I2C |
| Radiohardware fortrinsvis klient Kan via software også anvendes til fx repeater (MeshCore eller Meshtastic) | LLCC68, LR1121, LR2021, SX1261, SX1262, SX1268, SX1272, SX1276, SX1278, SX1280, SX1281 |
| Databehandlingshardware/styring fortrinsvis klient | Typisk en mikrocontroller |
| Radiohardware fortrinsvis repeater | SX1250, SX1255, SX1257, SX1258 |
| Databehandlingshardware fortrinsvis repeater kun BB 125, 250, 500 kHz | SX1301, SX1302, SX1303, SX1308 |
| Styring fortrinsvis repeater | Typisk en mikrocontroller |
| Rækkevidde | 330 km med optimale radioudbredelsesforhold. Cirka 10 kilometer under praktiske forhold. |

LoRa (fra "long range" der betyder "lang rækkevidde") er en proprietær radiokommunikationsteknik (fysisk lag) baseret på spredt spektrum modulation og demodulation. LoRa kan betragtes som radiosignalteknologi (sammenlignelig med Wi-Fi eller mobilnetværk).
LoRa-teknologien blev oprindeligt udviklet af den franske virksomhed Cycleo, som blev opkøbt af virksomheden Semtech i 2012.
LoRa anvender licensfri sub-gigahertz ISM-frekvensbånd EU433 (LPD433) eller EU868 (863-870/873 MHz) i Europa; AU915/AS923-1 (915-928 MHz) i Sydamerika; US915 (902-928 MHz) i Nordamerika; IN865 (865-867 MHz) i Indien; og AS923 (915-928 MHz) i Asien;
LoRa muliggør langdistancetransmissioner med lavt strømforbrug. Teknologien LoRa dækker det fysiske lag. LoRa kan opnå datahastigheder mellem 0,3 kbit/s og 27 kbit/s, afhængigt af spredningsfaktoren.
Teknologiens lange rækkevidde og lave strømforbrug gør den velegnet til en bred vifte af Internet of Things (IoT)-applikationer, hvor aktiver er spredt, og batterilevetiden er kritisk.
LoRa anvender en proprietær spread spectrum-modulation, der ligner og er en afledning af chirp spread spectrum (CSS)-modulation. Hvert symbol repræsenteres af en cyklisk forskudt chirp over båndbredden centreret omkring basisfrekvensen.
Spredningsfaktoren (SF) er en valgbar radioparameter fra 5 til 12 og repræsenterer antallet af bits sendt per symbol og bestemmer desuden, hvor meget data spredes over tid. Der er forskellige startfrekvenser af den cyklisk forskudte chirp på tværs af båndbredden omkring basisfrekvensen.
Symbolhastigheden bestemmes af . LoRa kan afveje datahastighed og radiomodtagerfølsomhed (forudsat en fast kanalbåndbredde ) ved at vælge SF, dvs. den anvendte spredning. En lavere SF svarer til en højere datahastighed, men en dårligere radiomodtagerfølsomhed, mens en højere SF indebærer en bedre følsomhed, men en lavere datahastighed. Sammenlignet med lavere SF kræver det mere radiosendetid, kendt som time-on-air, at sende den samme mængde data med højere SF. Mere time-on-air betyder, at modemet radiosender i længere tid og forbruger mere elektrisk energi.
Typiske LoRa-modemer understøtter sendeeffekter på op til +22 dBmW (ca. 158 mW). Imidlertid kan reglerne i det respektive land yderligere begrænse den tilladte radiosendeeffekt. Højere radiosendeeffekt resulterer i højere signaleffekt hos radiomodtageren og dermed et højere linkbudget, men på bekostning af et højere energiforbrug. Der findes studier med målinger af LoRa-ydeevne med hensyn til energiforbrug, kommunikationsafstande og mediets adgangseffektivitet. Ifølge LoRa Development Portal kan rækkevidden, som LoRa leverer, være op til 4,8 km i byområder og op til 16 km eller mere i landdistrikter (synslinje).
Derudover anvender LoRa fejlkorrigerende koder for at forbedre modstandsdygtigheden over for radiointerferens. LoRas høje trådløse linkbudgetter på omkring 155 dB til 170 dB muliggør relativ stor rækkevidde selv ved lave sendeeffekter.
