| Lynge Drive In Bio | |
|---|---|
| Generelle informationer | |
| Sted | Lynge, Nordsjælland |
| Grundlagt | 1961 |
| Ejer(e) | Birgit Kehlet (50 %) og Tais Johansen (50 %) |
| Antal sal(e) | 3 (drive-in) |
| Største sal | Bio 2 (ca. 400 biler) |
| Andet | |
| Cvr-nummer | 32330754 |
| Websted | https://www.driveinbio.dk |
| Oversigtskort | |
Lynge Drive In Bio er en drive-in-biograf i Lynge i Nordsjælland. Den er bygget i en grusgrav i 1961 og er Skandinaviens første drive-in-biograf og Europas største. Publikum kører deres biler ind på en af biografens parkeringspladser hvorfra de kan se biograflærredet. Filmlyden udsendes som et radiosignal på FM-båndet så den kan høres i bilernes bilradio eller en anden FM-radio.
Biografen åbnede i 1961 med navnet Villabyerne Drive-in-Bio. Den blev startet af Mogens Fisker som var direktør for Villabyernes Biograf. Han fået ideen fra en rejse til USA hvor han havde set drive-in-virksomheder. Biografen lukkede igen allerede i 1963 da Fisker døde. Den genåbnede i 1966 da Christian Bulskov overtog stedet. Han drev biografen indtil 1975 hvor hans søn Ernst Bulskov overtog den. Biografen blev solgt til Henrik Kehlet i 2010.
1. januar 2024 blev Tais Johansen, efter at have købt Henrik Kehlet ud, ny medejer i Drive In Bio, og fortsætter driften med Birgit Kehlet som partner. Tais har været ansat som operatør i Drive In bio i siden 1998.
Skærm nr. 2 (Bio 2) blev indviet i 1988. Bio 3 startede i 2000, og efter sæsonen 2000 blev den oprindelige Bio 1 nedlagt og erstattet af Bio 4.