| MINIX | |
|---|---|
| Del af Unix-lignende-familien | |
MINIX 3.1.2a | |
| Udvikler | Andrew S. Tanenbaum |
| Seneste udgave | 3.3 (15. september 2014) |
| Brugergrænseflade | Kommandolinje-interface |
| Kernetype | Mikrokerne |
| Kildekodetilgængelighed | Open source |
| Licens | BSD-licensen |
| Websted | Hjemmeside |
MINIX er et frit og open source styresystem, som bygger på mikrokerne-arkitekturen. Minix er skrevet af Andrew S. Tanenbaum.
Minix blev brugt som eksempler i hans bog: Operating Systems: Design and Implementation fra 1987. Bogen blev senere brugt af Linus Torvalds som inspiration, da han skrev den første linux-kerne. Senere bogudgaver skrevet af flere forfattere om Minix er blevet udgivet: Operating Systems Design and Implementation 3rd Edition, 2006 og Modern Operating Systems, Global Edition, 5. udgave 2023.



Minix 3 blev offentligt annonceret den 24. oktober 2005 af Tanenbaum under hans keynote-tale ved Association for Computing Machinery (ACM) Symposium on Operating Systems Principles (SOSP). Selvom Minix 3 stadig anvendes som et undervisningseksempel i den tredje udgave af Tanenbaum's bog fra 2006 - samskrevet med Albert S. Woodhull -, er Minix 3 et stort redesign med formålet at være - citat: "usable as a serious system on resource-limited and embedded computers and for applications requiring high reliability."
Minix 3 understøtter IA-32 (Intel Architecture, 32-bit; i386) og ARM-arkitektur systemer - og understøtter POSIX, hvilket gør at mange Linux-kompatible programmer kan porteres til Minix 3. Kernens C-kildekode i Minix 3.3 fylder kun 4000 linjer.
Minix 3 understøtter mange programmeringssprog, inklusiv C, C++, FORTRAN, Modula-2, Pascal, Perl, Python og Tcl.
Alle Intel chipsets post-2015 kører internt MINIX 3 som software/firmware i Intel Management Engine. Det blev opdaget af det russiske selskab Positive Technologies (Dmitry Sklyarov), at Intel ME firmware version 11 anvender Minix 3.
| Spire Denne artikel relateret til styresystemer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |