| Mads Samsing | |
|---|---|
| Født | 6. september 1982 (44 år) Aarhus, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University College Lillebælt |
| Beskæftigelse | Næstforperson (fra 2021), forperson (2023-2024, fra 2025), socialrådgiver |
| Information med symbolet | |
Mads Samsing (født 6. september 1982 i Aarhus) er formand for HK Danmark, hvilket han har været siden 5. november 2025.
Samsing er uddannet socialrådgiver fra University College Lillebælt i 2009.
Som nyuddannet arbejdede han 2009-2010 som sagsbehandler i jobcentret i Faaborg-Midtfyn Kommune, men allerede i 2010 blev han ansat som ungdomskonsulent i HK Kommunal. I 2012 blev han næstformand for HK Kommunal og blev i 2021 næstformand for HK Danmark. Han blev valgt samtidig med at Anja C. Jensen blev valgt som forbundsformand.
Han har desuden været formand for Cevea (2023-2024) og formand for den europæiske sammenslutning af fagforbund på det offentlige område, EPSU (2014-2021).
23. oktober 2025 blev han konstitueret som formand for HK Danmark. Det skete efter at forbundsformand Anja C. Jensen trak sig som konsekvens af, at Arbejdstilsynet i oktober standsede farligt arbejde på hendes privatadresse, hvor der også var mistanke om sort arbejde. Mads Samsing var allerede kørt i stilling til at overtage formandsposten, da Anja C. Jensen allerede havde meddelt, at hun ikke ville genopstille. Der var ikke andre kandidater til formandsposten.
Han blev formelt set valgt på HK Danmarks 34. ordinære kongres i Aalborg den 5. november 2025.