| Elektromagnetisme |
|---|
 |
En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler[flertydigt link ønskes præciseret]. Der kan være tale om en elektrisk dipol, som består af to lige store ladninger med modsat fortegn tæt på hinanden - eller en magnetisk dipol, der dannes af lukkede strømme.
Dipoler anvendes i radioantenner i form af en elektrisk dipolantenne og magnetisk dipolantenne - fødet med vekselstrømme.
Mange molekyler har dipolmomenter som skyldes at positive og negative ladninger på de forskellige atomer ikke er ensartet fordelt over hele molekylet. For eksempel:
Et molekyle med et permanent dipolmoment kaldes et polært molekyle. Et molekyle bliver polariseret når det bærer en induceret dipol. Kemikeren Peter Debye var den første som studerede molekylære dipoler i detaljer, og dipolmomenter bliver målt i enheden debye, opkaldt efter ham.
Der findes forskellige typer af dipoler i molekyler:
Typiske værdier for gasfasen af nogle kemiske forbindelser, angivet i debye-enheder er: :
Disse værdier fås ved at måle den dielektriske konstant. Når symmetri i et molekyle betyder at det ikke har et nettodipolmoment, sættes værdien til 0. De højeste dipolmomenter ligger omkring 10-11 D. Man kan udlede information om molekylets geometry når dipolmomentet kendes. F.eks. illustrerer ovenstående data at kuldioxid er et lineært molekyle, mens ozone ikke er.
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |