Magnus den Godes saga er en af sagaerne i sagasamlingen Heimskringla, skrevet omkring 1230 af den islandske høvding, skjald og historiker Snorre Sturlason. Sagaen handler om den norske konge Magnus Olavsson den gode, søn af Olav den Hellige.
Magnus den Godes saga er en af sagaerne i sagasamlingen Heimskringla, skrevet omkring 1230 af den islandske høvding, skjald og historiker Snorre Sturlason. Sagaen handler om den norske konge Magnus Olavsson den gode, søn af Olav den Hellige.
Sagaen om Magnus den Gode er på ca. 25 sider og består af 37 kapitler. Den begynder med, at Magnus kommer til Norge foråret 1035, og slutter med, at Magnus bliver taget til konge over Danmark. Den videre historie om Magnus kan læses i sagaen om hans onkel og efterfølger, Harald Hardråde i Harald Hardrådes saga.
Magnus den Godes saga indeholder også flere skjaldekvad, blandt andet Magnusdråpa og Hrynhenda af Arnor Jarlaskjald samt Bersoglisviser af Sigvat Tordsson.
Efter Olav Haraldssons død blev danskeren Svein Knutsson (Alfivasson) konge i Norge, men han blev hurtigt upopulær. Olavs tidligere fjender Einar Tambeskælver og Kalv Arnesson tog derfor initiativ til at få Olavs søn Magnus til Norge. Magnus var blevet opfostret i Holmgard i Gardarige hos kong Jarisleiv, men Einar og Kalv ønskede nu at blive Magnus’ mænd og hjælpe ham med at få sin fædrene arv tilbage.
Sagaen begynder med Magnus’ møde med sin stedmoder, Olav Haraldssons enke Astrid Olofsdatter, i Sigtuna. Astrid lovede Magnus venskab og hjælp til at vinde Norge. I Norge blev Magnus taget til konge på Øretinget, og han og hans hær fik fordrevet Svein Knutsson, som døde i Danmark samme år.
Året efter indgik Magnus og Hardeknud, som da var dansk konge, en aftale om fred mellem de to lande, og om at hvis en af dem døde uden arvinger, skulle den længstlevende overtage den andens rige.
I 1042 døde Hardeknud, og Magnus blev taget til dansk konge på tinget i Viborg. Magnus gjorde den danske Svend Estridsen til sin jarl. Da udtalte Einar Tambeskælver sit berømte citat: "For stor jarl, for stor jarl, fostersøn!"
Det viste sig, at Einar havde ret, for Svend gjorde oprør og lod sig tage til dansk konge. Der skal være blevet udkæmpet tre slag mellem Magnus og Svend, før Magnus gik sejrrigt ud som både dansk og norsk konge.
Sagaen indeholder også beskrivelser af slaget på Lyrskov Hede, hvor Magnus og hans danske hærstyrker besejrede venderne i 1043. Snorre fortæller, at Magnus natten før slaget drømte om sin far, Olav. I drømmen forsikrede Olav sin søn om, at han ville vinde, og sagde, at Magnus skulle begynde kampen, når han hørte sin fars lur. Da Magnus vågnede, syntes alle at høre en klokkelignende lyd oppe fra luften, og de af Magnus’ mænd, som havde været i Nidaros, mente, at lyden lignede den klokke, Olav plejede at ringe med i Klemenskirken dér.
Sagaen slutter med, at Magnus mente sig berettiget til også at blive konge i England, eftersom Hardeknud også havde været engelsk konge, og aftalen mellem dem var, at Magnus skulle arve hans rige, da Magnus overlevede ham. Han sendte derfor brev til kong Edvard af England med krav på riget, men det endte med, at Magnus slog sig til ro med "det rige, Gud har ladet mig få".