Marcellinus Comes var en latinsksproget kronikør i det byzantinske kejserrige. Han blev født i Illyrien og tilbragte det meste af sit liv ved hoffet i Konstantinopel. Hans eneste overlevende værk, Krøniken, handler om det byzantinske kejserrige.
Marcellinus Comes var en latinsksproget kronikør i det byzantinske kejserrige. Han blev født i Illyrien og tilbragte det meste af sit liv ved hoffet i Konstantinopel. Hans eneste overlevende værk, Krøniken, handler om det byzantinske kejserrige.
Det eneste overlevende værk, krøniken Annales, var en fortsættelse af Eusebius af Cæsareas kirkehistorie. Den dækkede tiden fra 379 til 534, og en ukendt forfatter fortsatte historien frem til 566. Skønt værket er på latin, beskriver det primært begivenheder i det byzantiske kejserrige, hvor man på hans tid i stigende grad talte og skrev på græsk. Det indeholder enkelte informationer om Vesteuropa, hentet fra Orosius' Historia adversus paganos og Gennadius' (en) De viris illustribus, i det omfang de har relation til Konstantinopel. Krøniken er fyldt med detaljer om byen og hoffet. Marcellinus var kalkedonesisk kristen og havde i sit værk ikke meget godt at sige om hedninge.
Det er bemærkelsesværdigt, at krøniken var den første til at udtrykke det synspunkt, at året 476, hvor Romulus Augustus, den sidste Vestromerske kejser, blev afsat, markerede afslutningen på det Vestromerske Rige:
 |
Odoaker myrdede omgående Orestes; Orestes' søn Romulus Augustulus blev afsat og forvist til landstedet Lucullanum i Campanien. Det romerske folks vestlige rige, som 709 år efter Roms grundlæggelse begyndte at komme under Augustus, faldt med denne Augustulus - i det 522ende år med efterfølgende herskere - og fra da tog de gotiske konger magten i Rom. |
 |
| Marcellinus Comes. Chronicon. | ||
Denne opfattelse af begivenhederne blev fremherskende og var anerkendt langt ind i det 20. århundrede. Ikke blot som Det romerske riges undergang, men også som Afslutningen på Antikken. Nyere forskning har dog bevæget sig væk fra fikseringen på det afgørende år 476. Igennem mange år gik den ældre historieforskning ud fra, at Marcellinus' formulering var baseret på en kilde, der udtrykte det Vestromerske senats synspunkt, eksempelvis den senere mistede Historia Romana af Quintus Aurelius Memmius Symmachus (en). På grundlag af forskning udført af Brian Croke (de), kan denne opfattelse imidlertid tilbagevises. I stedet må Marcellinus' holdning ses som et udtryk for den officielle Østromerske opfattelse omkring 520: Når der ikke længere var et kejserrige i Vest, måtte det nu være direkte underlagt kejseren i Konstantinopel. Justinian 1. forsøgte få år senere at sætte magt bag denne opfattelse, og havde held med det - men ikke på længere sigt.
Marcellinus skrev yderligere to værker, som siden er gået tabt. Det første var en historisk skildring og det andet var en beskrivelse af Jerusalem og Konstantinopel.
. Catholic Encyclopedia. New York: Robert Appleton Company. 1913.