ART – gennembruddet
Martin Bigum havde sin debut som billedkunstner i 1989, og det store gennembrud som maler kom i halvfemserne. I 1992 bragte han den lille, kutteklædte skikkelse, ART, ind i sine malerier, og figuren blev de næste syv år et varemærke for den københavnske kunstner. Figuren menes at være en personificering af kunsten, en slags identitetsløs figur, der optræder i forskellige verdener med henvisning til kunsthistorien. De populære postkort GoCards, tøj, tapet m.m. blev i halvfemserne trykt med ART-figuren på, og den lille figur fik kultstatus i store dele af landet. Bigum aflivede i 1999 ART i et forsøg på at frigøre sig fra perioden.
Hans billedværker er domineret af tegneseriens sjove og milde formsprog, men er samtidigt pakket med alvorligt og tvetydigt indhold. En kombination, der gør hans værker dynamiske og fulde af fortolkningsmuligheder.
1997-98 arrangerede Randers Kunstmuseum, Heart - Herning Museum of Modern Art, Portalen og Brandts en retrospektiv turné, der viste alle Bigums malerier med ART-figuren, men også de andre kunstneriske medier han rådede over i 1990-97.
Karriere fra 2000
I 2002-03 var Bigum aktuel med udstillingen The Homecoming. Den bestod blandt andet af værker fra 1998 til 2002, og blev vist flere steder i Skandinavien som Malmø, Borås og Reykjavik.
I 2003 blev Bigum bestilt til at lave fire malerier om Christian 4.s barndom og ungdom til Frederiksborg Museet. Det nye årtusinde blev en ny periode for kunstneren, som i serien The Face of God begyndte at arbejde med samtidens forestillinger om politik, magt og økonomi. Serien havde sin debut i Air De Paris i 2004 og blev som helhed vist i Geneve i 2006 i kunsthallen BFAS.
Bigum er i hele sin karriere blevet ved med at bevæge sig inden for et stort felt af genrer. ”Det jeg kan skrive, kan jeg ikke male, og det jeg kan male, kan jeg ikke skrive,” er et kendt citat fra ham, som udover at male, også er essayist, fotograf, filmmager og digter. Fælles for al kunsten er den filosofiske og kritiske ambition, hvori han skaber sin helt egen stil.
Thomas Fryd lavede i 2007 dokumentarfilmen Det Hvide Rum om Bigum, og tre år senere lavede Michael Jeppesen et afsnit med kunstneren i portrætfilmserien Kunstrazzia på DR K.
Fra 2006 bliver Bigums værker inspireret af en metafysisk motivverden, hvor livet, døden, engle og guder bliver afbildet i store, farverige værker ofte brudt op i puslespilsbrikker. Der er ofte et flow i billedet, der hiver beskueren ind i værkernes virkelighed.
I serierne Structure Beneath Skin og SynchroniCity 2009-10 lader Bigum store, hvide flader være nøgne på malerierne. Han forsøger her at give det hvide lærred betydning, som et rum i sig selv. I flere af sine senere udstillinger har Bigum vist sin dynamiske kreativitet og ladet flere af sine værkerne hænge direkte ned fra loftet eller blive roteret fra væggen. Under titlen Struktur under huden blev et stort udvalg af værker fra 2003 til 2011 vist samlet på Randers Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen i 2011-12.
Bigum har i syv sæsoner (2010-16) været deltager i DR K's Kunstquiz med sin ekspertise i kunst og formidling af kunsthistorien. I DR K's Kunstquiz dyster seks faste deltagere om nogle af verdens mest berømte kunstværker. Kunstquizzen bliver styret af værten Adrian Lloyd Hughes.
Seneste udgivelse fra Bigum er Min personlige kunsthistorie, Gyldendal, 2014, der beskriver omstændighederne, de personlige grunde og samtidige faktorer, der har ført til kunstværker fra 1989 til 2014.
Fra januar 2015 til april 2016 udstilles store dele af Bigums værker 1989-2014 på Frederiksborg Slot, Bornholms Kunstmuseum og Kunstmuseet Trapholt i Kolding. Fra september 2016 udstillede Martin Bigum solo på Arken - Museum of Modern Art i Ishøj - og i 2017 på Himmerlands Kunstmuseum.
