Industritekniker

En maskinarbejder fra 1920

En industritekniker (tidligere kaldt maskinarbejder) er en håndværker, der betjener maskiner, som fremstiller præcise dele i metal og plast til eksempelvis vindmøller, robotter og fly. Meget af arbejdet foregår ved computerstyrede såkaldte CNC-maskiner, som industriteknikeren kan programmere, betjene og reparere.

I 2024 var der lidt over 10.000 fuldtidsbeskæftigede industriteknikere/maskinarbejdere i Danmark.

Arbejdsopgaver

Industriteknikere arbejder typisk i jern- og metalindustrien. De vedligeholder og fremstiller maskiner, produktionsanlæg og maskindele. De fremstiller eksempelvis dele til robotter, vindmøller, kraner, biler, fly og skibsmotorer. Arbejdet foregår i høj grad med CNC-maskiner. Forkortelsen CNC står for "Computer Numerical Control" og dækker over, at en maskine via computerstyring udfører en opgave som at dreje, bore, fræse eller skære i metal, stål eller plast.

Uddannelse

Uddannelsen tager fra 2½ til 6 år, afhængigt af hvilket speciale man vælger. Ligesom andre danske erhvervsuddannelser er den opdelt i et etårigt grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet foregår typisk på en erhvervsskole. Hovedforløbet foregår i en virksomhed, hvor lærlingen får en læreplads. Hovedforløbet indeholder et speciale, hvoraf der findes tre forskellige:

Industriteknikeruddannelsen blev i 2026 udbudt 22 forskellige steder i Danmark - 13 steder i Jylland, fem på Sjælland, to på Fyn, én på Als (på EUC Syd i Sønderborg) og én på Lolland (på Campus Nakskov i Nakskov).

Videreuddannelse

Som industritekniker er det muligt at videreuddanne sig til blandt andet maskintekniker eller driftsteknolog. Tager man uddannelsen med eux eller supplerer med adgangskurser, kan man for eksempel også læse videre til maskiningeniør.

Historie

Industriteknikere blev tidligere kaldt maskinarbejdere. Betegnelsen maskinarbejder opstod som en arbejdstitel under industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet. I skibsværftet Burmeister & Wains jubilæumsbog fra 1906 nævnes en B. Dons, der begyndte på skibsværftet som maskinarbejder i 1851 og senere fik arbejde på værftets kontor med regnskab og titel af assistent.

I 1873 oprettedes i København "Smede og Maskinarbejdernes Fagforening af 1873". 15 år senere, i 1888, blev det landsdækkende fagforbund "Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund" oprettet - det, som senere blev til Dansk Metal.

I 2024 var der ifølge Danmarks Statistik ca. 10.350 fuldtidsbeskæftigede industriteknikere/maskinarbejdere i Danmark.

Kilder

  1. ↑ "Industritekniker". neg.dk. Hentet 11. august 2026.
  2. 1 2 "Industriteknikeruddannelsen". ug.dk. UddannelsesGuiden. Hentet 11. august 2026.
  3. ↑ "Erhvervsuddannelseskortet". ug.dk. UddannelsesGuiden. Hentet 11. august 2026.
  4. ↑ "Industriteknikeruddannelsen - CELF Erhvervsuddannelser". CELF Erhvervsuddannelser. Hentet 11. august 2026.
  5. ↑ "Industritekniker" i Den Danske Ordbog, besøgt 11. august 2026.
  6. ↑ AKTIESELSKABET BURMEISTER & WAIN’S MASKIN- OG SKIBSBYGGERI KØBENHAVN (PDF). København: Industriforeningen. 1906.
  7. ↑ Festskrift 1873-98 (PDF). København: Smede og Maskinarbejdernes Forbund. 1898.
  8. ↑ Christensen, Lars K. (1994). "Smeden og maskinen" (PDF). 1066 Tidsskrift for Historisk Forskning. 24 (3/4).
  9. ↑ "Maskinarbejder løn 2026: Hvad tjener maskinarbejdere?".

Eksterne henvisninger