Induktionsprincippet består af 2 skridt: basisskridtet (induktionsstarten, startbetingelsen) og induktionsskridtet.
Basisskridt: I basisskridtet beviser man at hypotesen er sand ved det mindste tal i talmængden. Dette er typisk 1, da man ofte vil bevise sætningen for de naturlige tal.
Induktionsskridt: I induktionsskridtet beviser man, at hvis hypotesen gælder for tallet n (denne antagelse kaldes induktionsantagelsen), så gælder den også for tallet n+1.
På denne måde kan man bevise at hypotesen gælder for alle hele tal fra basisskridtet og opefter. Hvis tilfælde 1 er sand, så er tilfælde 2 også sand, da tilfælde 1 er sand. Så er 3 også sand, når 2 er sand, osv.
Dette princip kan sammelignes med dominoeffekten. Hvis du har en lang række dominobrikker stående efter hinanden, kan du udlede følgende:
Basisskridt: Den første dominobrik vælter.
Induktionsskridt: Når en dominobrik vælter, vil den næste vælte.
Derfor vil alle dominobrikker vælte.
Eksempel
Vi ønsker at bevise følgende sætning med induktionsmetoden:
Først beviser vi at basisskridtet er sand, dvs. at sætningen er sand ved n=1:
Vi har hermed bevist at sætningen er sand, hvis n er 1. Vi vil nu bevise induktionsskridtet ved at bevise, at hvis sætningen gælder for n, dvs. at hvis
så gælder den også for n+1. Vi skal altså vise følgende ligning:
Først skiller vi udtrykket lidt ad:
Vi bruger nu vores induktionsantagelse til at regne videre og får, at
Så ganger vi parenteserne ud og reducerer:
Vi har hermed bevist induktionsskridtet.
Basisskridtet og induktionsskridtet beviser i fællesskab, at sætningen gælder for alle de naturlige tal.