| Mathias Ross | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Mathias Ross Jensen | ||
| Født |
15. januar 2001 (25 år) Aalborg, Danmark | ||
| Højde | 190 cm | ||
| Position | Forsvar | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Klubløs | ||
| Ungdom | |||
| 2011–2013 | Aalborg KFUM | ||
| 2013–2018 | AaB | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2018–2022 | AaB | 92 | (2) |
| 2022–2025 | Galatasaray | 0 | (0) |
| 2023–2024 | → NEC Nijmegen (leje) | 21 | (2) |
| 2024–2025 | → AC Sparta Prag (leje) | 11 | (0) |
| Landshold‡ | |||
| 2017–2018 | Danmark U/17 | 11 | (0) |
| 2018–2020 | Danmark U/19 | 17 | (0) |
| 2021 | Danmark U/20 | 2 | (0) |
| 2021–2022 | Danmark U/21 | 3 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 30. januar 2025. † Kampe (mål). | |||
Mathias Ross Jensen (født 15. januar 2001) er en dansk fodboldspiller, der spiller for AC Sparta Prag.
Ross startede sin fodboldkarriere som 10-årig i Aalborg KFUM. Han skiftede som U/13-spiller fra Aalborg KFUM til AaB.
I sit første år som U/17-spiller blev andre midterforsvarere foretrukket frem for Mathias Ross, hvorfor han hovedsageligt optrådte på andetholdet eller som indskiftet angriber i slutminutterne. I sit andet U/17-år blev han derimod en stamspiller for AaB's U/17-hold i U/17 Ligaen. AaB endte i 2017-18-sæsonen på tredjepladsen i U/17 Ligaen, og i juni 2018 blev han kåret som årets U/17-spiller i AaB.
Han fik sin officielle debut for AaB den 2. september 2018, da han blev skiftet ind efter 27 minutter i stedet en skadet Jakob Blåbjerg i en 2-2-kamp mod Randers FC. AaB var på indskiftningstidspunktet bagud 2-1, og Tipsbladet beskrev debuten som 'glimrende'. Han blev permanent rykket op i AaB’s førsteholdstrup i oktober 2018.
Han fik sin debut i landsholdsregi under Dansk Boldspils-Union den 7. oktober 2018 for U/17-landsholdet, da han startede inde og spillede alle 90 minutter i et 3-4-nederlag til Tyskland i en venskabskamp. Han gik fra at være periferispiller i DBU-regi, at han ved sidste kamp under U/17 Europamesterskabet i fodbold 2017 var anfører. Han spillede i alt 11 kampe for Danmarks U/17-landshold.