Max Jakobson

Max Jakobson
Personlig information
Født	30. september 1923 Vyborg, Leningrad oblast, Rusland
Død	9. marts 2013 (89 år) Helsingfors, Finland
Barn	Linda Jakobson
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Journalist, diplomat, historiker, embedsmand, opinionsjournalist, politiker
Fagområde	Meningsjournalistik, diplomati
Arbejdsgiver	Forenede Nationer
Arbejdssted	Stockholm, Helsingfors, London
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Kommandør af St. Olavs Orden (1961), kommandørkors af Ordenen Polonia Restituta, Stor Guld Æresudmærkelse for tjenester til Republikken Østrig, Storkorskommandør af Nordstjerneordenen med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Max Jakobson (født 30. september 1923 i Vyborg, Finland, død 9. marts 2013 i Helsinki) var en finsk journalist, diplomat, politiker og forfatter.

Karriere

Han begyndte at arbejde som journalist ved BBC's finsksprogede redaktion efter krigsafslutningen i 1945. Han havde under krigen deltaget i forsvaret af Finland på det Karelske næs. Derefter gik han i avisen Uusi Suomis tjeneste og arbejdede som dennes korrespondent i London 1948–1953. Han kom derefter til det finske udenrigsministerium, hvor han virkede i årene 1953–1974. Under sin tid i udenrigsministeriet var han blandt andet chef i den politiske afdeling 1962–1965 og Finlands ambassadør i Stockholm 1972-1974. Efter sin diplomatiske karriere gik han over til en karriere i forretningslivet, hvor han var virksom til 1984. Efter Estlands selvstændighed blev han formand for en international kommission til undersøgelse af forbrydelser mod menneskeheden udøvet under den nazistiske og kommunistiske besættelse af landet.

Max Jakobson tilhørte i lang tid præsident Urho Kekkonens inderkreds. På grund af sit flydende engelsk fungerede Jakobson som præsidentens personlige tolk og rådgiver under mange statsbesøg. Han var tillige den eneste person, hvis kritik og synspunkter præsident Kekkonen tog til sig.

Max Jakobson var i 1971 kandidat til posten som FNs generalsekretær, men blev angiveligt vraget på grund af modstand fra Sovjetunionen.

Trods en lang karriere i magtens korridorer holdt Max Jakobson sig altid uden for de politiske partier.

Litteratur af Max Jakobson (på svensk)

I de senere år gjorde Jakobson takket være sin lange diplomatiske karriere kendt som forfatter af historiske værker og om sit diplomatiske liv. Mange af hans bøger er blevet oversat til andre sprog, blandt andet svensk:

• Den finländska paradoxen. Linjer i Finlands utrikespolitik 1953-1965 (Stockholm 1982); ISBN 91-1-823272-8
• Trettioåttonde våningen. Hågkomster och anteckningar 1965-1971 (Stockholm 1983); ISBN 91-1-843112-7
• Finlands väg 1899-1999 : från kampen mot tsarväldet till EU-medlemskap (1999)
• Våldets århundrade (2001)
• År av fruktan och hopp (2002)
• Bokslut (2004)

Hædersbevisninger

Max Jakobson blev i 2002 tildelt den estiske præsidents hædersbevisning Maarjamaa Risti I klassi teenetemärk (Terra Mariana-korsets fortjenestemærke af 1. klasse = højeste grad).

Noter

Eksterne henvisninger

• Kommissionen til undersøgelser af krigsforbrydelser mod den estiske befolkning Arkiveret 1. marts 2013 hos Wayback Machine på historycommission.ee (engelsk)
• Om Max Jakobson kommissionen Arkiveret 29. december 2011 hos Wayback Machine på mnemosyne.ee (engelsk)
• GP: Max Jakobson død på gp.se/nyheter (svensk)