Medaljen Pro Meritis var en kongelig dansk fortjenstmedalje, indstiftet den 24. april 1771, brugt som belønning at fortjente mænd af væsentlig betydning indenfor forskellige samfundsområder.
Medaljestempler var fremstillet af medaljører:
Medaljen blev uddelt til 70 personer i alt, f.eks.:
Ved tronskiftet i 1808 mistede den stort set sin selvstændige betydning og gik reelt af brug (tildelt kun 4 gange yderligere til: tysk astronom Johann Heinrich von Mädler i guld i 1838, som eneste kvinde Kari Regine Widsløv i 1839, indisk bramin Radhakant Deb i 1852 og ordenshistoriograf C.F. Wegener blev dekoreret som den sidste i 1859), som følge af indstiftelse af Fortjenstmedaljen (1792), Medaljen for ædel Daad (1792) og Medaljen for druknedes redning (1812).
Medaljen Pro Meritis blev erstattet af Medaljen Merito i 1814. Medaljestempler var præget i forbindelse med Wienerkongressen af den østrigske hofgravør Johann Baptist Harnisch (1777-1826).
I årene 1814-1838 blev Medaljen Merito tildelt 32 mænd i etui og kun den hannoveranske ordensgenealog Heinrich Schädtler fik tilladelse til at bære medaljen i en guldkæde. Efter denne medaljes forholdsvis korte levetid bør man nok opfatte medaljen som en formentlig inspirationskilde til medaljen Ingenio et arti, der blev taget i anvendelse fra 1841.
| Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |