I 1996 blev hun gift med bandets guitarist, Jack White. De blev skilt i 2000, men spillede sammen i bandet indtil 2011, hvor de den 2. februar offentliggjorde Bandets opløsning, "fortrinsvis for at bevare alt det, der er smukt og specielt for dette band."
Forældrene var Walter Hackett White, Jr. og Catherine White. Hun har en søster ved navn Heather.[kilde mangler]
Karriere
I løbet af sit sidste år i gymnasiet mødte White musikeren og den jævnaldrende gymnasieelev Jack Gillis, formentlig på en café i enten Ferndale, Michigan eller Hamtramck. De indledte et forhold og blev gift i september 1996, hvor Jack tog hendes efternavn. Da de var ved at skabe en karriere, blev de skilt i marts 2000.
White på Club Shinjuku Jam, Tokyo, i 2000
The White Stripes udgav deres tredje album, White Blood Cells, i 2001. Meg delte vokal med Jack som vokal på numrene "Hotel Yorba" og "This Protector" samt på Loretta Lynn-coveren "Rated X", der var med som B-side til "Hotel Yorba". Det var Bandet sidste album, der blev udgivet på Sympathy, hvorefter det underskrev en licensaftale med V2 Records gennem Jacks eget pladeselskab, Third Man Records. White Blood Cells fik en genudgivelse på et stort pladeselskab i 2002, hvilket bragte dem i front for garage rock revival og gjorde dem til et af årets mest roste bands. Chris Deville fra Stereogum roste White for at tæske "the bejesus out of her drums" og kaldte duoen "for fængslende til, at resten af verden kunne ignorere dem". Albummet indeholdt singlen "Fell in Love with a Girl", som indbragte dem tre priser ved 2002 MTV Video Music Awards.
The White Stripes udgav deres fjerde studiealbum, Elephant, i 2003. Dette album fik megen ros fra anmelderne. Bandets succes var med til at etablere White som en nøglefigur i 2000'ernes rock, og både Elephant og White Blood Cells blev optaget på adskillige udgaver af Rolling Stone's liste "500 Greatest Albums of All Time". På dette tidspunkt blev Whites trommespil et fokuspunkt for bandet, beskrevet som "hypnotisk" og "eksplosivt minimalistisk" af Phares og som "enkelt, men effektivt" af Chuck Taylor fra ''Billboard''. Elephants første single, "Seven Nation Army", blev bandets signatursang og en stor sportshymne. Journalisten Alexis Petridis mener, at "The Hardest Button to Button", albummets tredje single, rummer noget af Megans bedste trommespil. og hendes stemme blev beskrevet som "delikat og sød" i en anden Billboard-artikel af Andrew Katchen. The Guardian udpegede alle tre sange som blandt bandets største. Elephant vandt en Grammy Award for Best Alternative Music Album, og "Seven Nation Army" vandt Grammyen for Best Rock Song.
White fik sin filmdebut sammen med Jack i Jim Jarmuschs film Coffee and Cigarettes fra 2003. De spiller fiktive versioner af sig selv i segmentet "Jack Shows Meg His Tesla Coil", som bygger videre på Nikola Tesla og White Stripes-motiver såsom barndommens uskyld. Hun beskrev sin skuespillerdebut som "lettere end jeg troede, det ville være" og sagde, at hun blev "mere selvsikker, end jeg plejede at være, men ikke meget". Jarmusch mente, at "hun kunne have været en enorm stumfilmstjerne, alene på grund af sit ansigt". Samme år begyndte White at optræde i Late Night with Conan O'Brien som tilbagevendende performer. I 2004 medvirkede hun i bandets første musikfilm, Under Blackpool Lights, som udelukkende blev optaget på super 8 film. Jamie Russell fra BBC beskrev hendes optræden som "orgasmically pounding the drums" og "opildnende". White optræder på omslaget til Whirlwind Heats single "Pink" (2004) iført et kaninkostume; billedet blev taget, mens The White Stripes og Whirlwind Heat turnerede sammen i Japan. Også i 2004 medvirkede White i et afsnit af Pancake Mountain og spillede Rødhætte i musikvideoen til "Cha Cha Twist" af the Detroit Cobras.
The White Stripes eksperimenterede med deres lyd på deres femte album, Get Behind Me Satan, hvor White brugte klokkespil, maracas og tamburiner. Albummet blev udgivet i 2005 og indbragte bandet deres anden Grammy for Best Alternative Music Album. White sang leadvokal på "Passive Manipulation", hvor Rob Sheffield fra Rolling Stone beskrev hendes vokal som "isnende", mens Matthew Murphy fra Pitchfork mente, at sangen "ligefrem beder om det venlige forslag, at Meg ikke bør have lov til at synge lead". Hun optræder i dokumentarfilmen The Fearless Freaks (2005), som skildrer rockbandet the Flaming Lips.
White var model for Marc Jacobs' forårskollektion 2006 og i martsnummeret 2006 af Elle. Hun blev udvalgt til at komponere et trommetema til filmen Let's Go to Prison (2006) af instruktøren Bob Odenkirk; det blev dog fjernet. The White Stripes gæsteoptrådte i The Simpsons i afsnittet "Jazzy and the Pussycats", der første gang blev sendt i september 2006. Hun havde tidligere udtrykt interesse for en rolle i Simpsons og sagt: "En gæsteoptræden ville være fantastisk. Jeg ville ikke have lyst til at være med i et Lisa-afsnit. De er lidt kedelige. Måske ville et Homer-afsnit være bedre."
↑Rude, Justin (12. november 2006). "Untitled". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 19. januar 2026. Hentet 19. januar 2026. Meg White even stepped in to provide soundtrack assistance, giving Shepard's character saucy personal theme music.
.png)
.jpg)
