Meny

Meny
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancherDagligvarehandel, butikskæde Rediger på Wikidata
Grundlagt12. december 1996 Rediger på Wikidata
HovedsædeOslo, Norge Rediger på Wikidata
ProduktDagligvarer Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
109 (2026) Rediger på Wikidata
ModerselskabNorgesGruppen Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatesno/977066727 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Meny på Østerbro i København. Denne butik var tidligere kendt som Bryggervangens Supermarked.

Meny er et norsk forretningskoncept inden for dagligvarehandel. Det er Norges største supermarkedskæde, som har 187 butikker og ca. 10.000 ansatte. I 2024 omsatte de for 20,8 milliarder norske kroner. Supermarkedskæden er en del af NorgesGruppen.

Den første Meny-butik åbnede i 1992 i Norge, og i dag er der 184 Meny-butikker fordelt rundt omkring i Norge.

Meny i Danmark

Meny i Danmark er en del af Dagrofa. I 2015 blev 190 SuperBest og Eurospar-butikker til Meny-butikker. og den første Meny-butik åbnede i april dette år. I dag er der 116 Meny-butikker i Danmark, og mere end 5.000 ansatte.

I Danmark er MENY en del af Dagrofa-koncernens detailforretning og drives gennem et samarbejde mellem Dagrofa og selvstændige købmænd. Kæden består af supermarkeder med fokus på kvalitetsfødevarer, ferskvarer, specialiteter og lokale varer. MENY har et af Danmarks bredeste sortimenter indenfor fødevarer. Sortimentet omfatter alt fra gourmetprodukter, take-away og basisvarer.

I 2015 blev størstedelen af Dagrofas SuperBest- og Eurospar-butikker omprofileret til MENY som led i en strategisk modernisering af koncernens supermarkedsforretning. Den første danske MENY-butik åbnede i april 2015. MENY er i dag Dagrofas største supermarkedskæde og indgår sammen med SPAR, Min Købmand og Let-Køb i koncernens detailaktiviteter. Kæden forsynes gennem Dagrofas fælles indkøbs- og distributionsorganisation, herunder Dagrofa Logistik.

Dagrofa-koncernen omfatter desuden Dagrofa Foodservice, der leverer fødevarer til professionelle kunder, samt Aarstiderne, som tilbyder måltidskasser, dagligvarer og økologiske fødevarer direkte til forbrugerne.

Kæden har 116 butikker i hele Danmark. MENY Danmark beskæftiger mere end 5.000 faglærte slagtere, fiskehandlere, ostemestre, vinfolk og grønthandlere.

MENY har taget store skridt på produktfronten, hvor både egenudviklede produkter og en lang række plantebaserede fødevarer har fundet vej til hylderne. Dette er blandt andet de første danskproducerede, økologiske kikærter, som er dyrket i samarbejde med Dagrofa specialistselskab, Grøn Fokus. Særligt Danske Madskatte fylder meget i MENY med fokus på små og store danske producenter af fødevarer. Desuden er Aarstiderne rykket ind i MENY butikkerne landet rundt, med fokus på danskproducerede økologiske varer. MENY vil sammen med Aarstiderne skabe madoplevelser, der ikke bare giver appetit på spændende råvarer i sæson, men også mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor økologi, kvalitet og smag går hånd i hånd.

Forretningsmodel

MENY-butikkerne drives af selvstændige købmænd, som ejer og driver de enkelte butikker inden for rammerne af kædens fælles koncept. Dagrofa understøtter butikkerne gennem indkøb, logistik, markedsføring, digitale løsninger og konceptudvikling.

Kædens sortiment omfatter dagligvarer, ferskvarer, specialiteter, vin og delikatesseprodukter med fokus på kvalitet, madoplevelser og lokale leverandører.

MENY i Dagrofa koncernen

MENY udgør en central del af Dagrofas detailforretning, som er ét af koncernens tre hovedforretningsområder sammen med foodservice og logistik. Dagrofas detailforretning omfatter kæderne Meny, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Foodserviceaktiviteterne drives gennem Dagrofa Foodservice, mens logistik- og distributionsaktiviteterne varetages af Dagrofa Logistik. Sammen med Aarstiderne indgår Meny i Dagrofas samlede strategi om at udvikle fødevareoplevelser og måltidsløsninger til både private forbrugere og professionelle kunder.

MENY understøttes af Dagrofas servicekontor i Ringsted, som leverer en række centrale funktioner på tværs af koncernen, herunder indkøb, kategoriudvikling, markedsføring, kampagner, IT, digitale løsninger, HR, økonomi og forretningsudvikling. Dagrofa Logistik varetager indkøb, lagerdrift og distribution til kæden butikker.

Den daglige udvikling af MENY-konceptet sker i samarbejde mellem kædens købmænd og Dagrofas kædeorganisation. Kædeorganisationen har ansvar for blandt andet konceptudvikling, sortimentsstrategi, kommercielle aktiviteter og nationale kampagner.

Siden 2021 har Richo Boss været kædedirektør for MENY Danmark. Han indgår i Dagrofas koncernledelse og har ansvaret for den overordnede udvikling af æden i samarbejde med de selvstændige købmænd og Dagrofas centrale funktioner.

Referencer

  1. ↑ NorgesGruppens Års og bærekraftsrapport, hentet 2025-03-21
  2. ↑ business.dk "SuperBest bliver til Meny"
  3. ↑ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 1. juli 2015. Hentet 29. juni 2015.
  4. ↑ "SuperBest bliver til Meny". 4. september 2014.
  5. ↑ "Dagrova i dag". Dagrova. Arkiveret fra originalen 2015-04-02.
  6. ↑ "New supermarket opens its doors on Saturday". Børsen. april 2015.
  7. ↑ "Meny og Kiwi skal redde Norgesgruppen i Danmark". E24. 5. september 2014. Arkiveret fra originalen 4. juli 2017. Hentet 12. september 2024.
  8. 1 2 3 4 "MENY". Dagrofa. Hentet 2026-06-17.
  9. 1 2 "Dagrofa - Fremgang Sammen". Dagrofa. Hentet 2026-06-17.

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om et firma eller en virksomhed i Norge er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.