| Mick van Buren | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Mick van Buren | ||
| Født |
24. august 1992 (34 år) Dordrecht, Holland | ||
| Højde | 184 cm | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | SK Slavia Prag | ||
| Ungdom | |||
| SV Slikkerveer | |||
| SBV Excelsior | |||
| Feyenoord | |||
| SBV Excelsior | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2011-2013 | SBV Excelsior | 39 | (13) |
| 2013-2016 | Esbjerg fB | 68 | (18) |
| 2016- | SK Slavia Prag | 0 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Mick van Buren (født 24. august 1992 i Dordrecht, Holland) er en hollandsk fodboldspiller, der spiller som angriber for SK Slavia Prag i Tjekkiet.
Mick van Buren spillede i ungdomsårene i barndomsklubben Slikkerveer uden for Rotterdam og flyttede som teenager til Excelsior, hvor han afbrudt af en sæson i Feyenoord spillede i fire sæsoner.
Van Buren blev i sommeren 2011 seniorspiller og blev rykket direkte op i SBV Excelsiors førsteholdstrup.
I sin første sæson i klubben som senior spillede van Buren 11 ligakampe, dog uden at score nogle mål. Men i sin anden sæson som senior spillede han 28 ligakampe og blev noteret for 13 ligascoringer samt en enkelt assist. Med den statistik blev han klubbens topscorer i sæsonen.
Den 4. juni 2013 bekræftede Esbjerg, at de havde hentet den hollandske angriber på fri transfer. Han skrev under på en tre-årig kontrakt og var klubbens første køb den sommer.
Den 22. juli 2013 fik van Buren sin debut for Esbjerg imod FC Nordsjælland.
Den 14. juni 2016 blev det offentliggjort, at van Buren skifter til SK Slavia Prag, når hans kontrakt udløber i Esbjerg med udgangen af måneden.