The Mills Brothers

Tidlige år

The Mills Brothers blev født ind i en familie på ni i Piqua, Ohio, USA.

Kvartetten bestod af Donald (leadtenorvokal, 29. april, 1915 – 13. november, 1999), Herbert (tenorvokal, 2. april, 1912 – 12. april, 1989), Harry (baritonvokal, 9. august, 1913 – 28. juni, 1982) og John Jr. (tenor guitar, kontrabas, basvokal; 19. oktober, 1910 – 23. januar, 1936).

Deres far, John Hutchinson Mills (11. februar 1882 – 8. december, 1967), var barber med sin egen forretning og grundlagde en barbershop quartet kaldet "The Four Kings of Harmony". Han var søn af William Hutchinson Mills og Cecilia Simms, som boede i Bellefonte, Pennsylvania.

Efterhånden som drengene blev ældre, begyndte de at synge i koret i Cyrene African Methodist Episcopal Church og i Park Avenue Baptist Church i Piqua. Efter undervisningen på Spring Street Grammar School samledes de foran deres fars barbersalon eller på gadehjørnet for at optræde. De deltog i en amatørkonkurrence på May's Opera House, men mens de stod på scenen, opdagede Harry, at han havde mistet sin kazoo. Han improviserede ved at holde hånden kuppet over munden og efterligne lyden af en trompet. Brødrene kunne lide idéen og indarbejdede den i deres nummer. John, basvokalisten, imiterede tubaen. Harry, baritonen, imiterede trompeten, Herbert blev den anden trompet, og Donald trombonen. John akkompagnerede den firestemmige harmoni på ukulele og senere guitar. De øvede sig i at efterligne orkestre, som de hørte i radioen.

Gennembrud

I 1928, efter at have optrådt på May's Opera House i Piqua mellem Rin Tin Tin-forestillinger, ledsagede brødrene Harold Greenameyer Band til Cincinnati til en audition hos radiostationen WLW. Stationen ansatte ikke bandet, men ansatte derimod Mills-brødrene. Med hjælp fra Seger Ellis, en WLW-DJ i Cincinnati, blev de lokale radiostjerner, og fik deres store gennembrud, da Duke Ellington og hans orkester spillede en koncert i Cincinnati. Da de unge sang for Duke, ringede han til Tommy Rockwell hos Okeh Records, som skrev kontrakt med dem og bragte gruppen til New York City.

I september 1930 opfordrede Ralph Wonders radioleder William S. Paley ved CBS Radio i New York til at tænde sin kontorhøjttaler og lytte til en audition med fire unge mænd. Til auditionen kaldte de sig "The Mills Brothers", men de havde været kendt under mange andre navne. De blev annonceret som "The Steamboat Four", da de sang for Sohio. De var blevet kaldt "Four Boys and a Guitar" i deres søndagsprogrammer. Da Paley hørte deres optræden, gik han straks nedenunder og sendte dem i æteren. Næste dag underskrev Mills Brothers en treårig kontrakt og blev de første afroamerikanere med deres eget netværksradioprogram.

Deres første indspilning for Brunswick Records, Original Dixieland Jass Band-klassikeren "Tiger Rag", blev en landsdækkende bestseller og et nr. 1-hit på hitlisterne i en version med tekst af Harry DaCosta. Den solgte over én million eksemplarer og blev tildelt en guldplade af RIAA.

Andre hits fulgte – "Goodbye Blues", deres temasang, "Nobody's Sweetheart", "Ole Rockin' Chair", "Lazy River", "How'm I Doin'" og flere andre. De forblev hos Brunswick indtil slutningen af 1934, hvor de skrev kontrakt med Decca, som de blev hos langt ind i 1950’erne. På alle deres Brunswick-plader samt de tidlige Decca-indspilninger stod der på etiketten: "No musical instruments or mechanical devices used on this recording other than one guitar".

De havde stor succes på CBS i 1930–1931, især da de medvirkede som medstjerner i det populære The Fleischmann's Yeast Hour, der blev ledet af Rudy Vallee. Fra 1932 til 1933 havde de deres egen radioserie, hvor de blev annonceret som "Four Boys and a Guitar". Før udsendelserne forklarede speakere lytterne, at det eneste instrument var en guitar, da vokaleffekterne fik mange til at tro, at der var tale om blæseinstrumenter. Brødrene blev sponsoreret af Standard Oil, Procter & Gamble, Crisco og Crosley Radio. De begyndte også at optræde i film. Deres første film, The Big Broadcast (Paramount Pictures, 1932), var en radiorevy med stjernemedvirkende, herunder Bing Crosby, Cab Calloway og Boswell Sisters. De lavede også tre "bouncing ball"-tegnefilm for Fleischer Brothers.

Mellem 1933 og 1935 medvirkede brødrene sammen med Crosby for Woodbury Soap i Bing Crosby Entertains og optrådte i alt 27 gange i CBS-radioprogrammet. De indspillede også deres klassikere "Lazy Bones", "Sweet Sue", "Lulu's Back In Town", "Bye-Bye Blackbird", "Sleepy Head" og "Shoe Shine Boy". Deres filmoptrædener omfattede Twenty Million Sweethearts (Warner Brothers, 1934), Operator 13 (MGM, 1934) og Broadway Gondolier (Warner Brothers, 1935).

I 1934 blev The Mills Brothers de første afroamerikanere, der gav en kommandoforestilling for britisk kongelighed. De optrådte på Regal Theatre for et særligt publikum: kong George 5. og dronning Mary. Under deres ophold i England blev John Jr. syg. Han døde i begyndelsen af 1936. Deres far, John Sr., erstattede John Jr. som bas og tuba. På dette tidspunkt sluttede Bernard Addison sig til brødrene som deres guitarist.

The Mills Brothers indspillede gentagne gange sammen med Louis Armstrong. Den første session fandt sted i april 1937 (Decca 1245).

Senere år

The Mills Brothers’ 50-årsjubilæum i showbusiness blev fejret i 1976 med en hyldest ved Dorothy Chandler Pavilion i Los Angeles, med Bing Crosby som vært. På dette tidspunkt var Harry næsten blind som følge af diabetes.

I 1981 optog gruppen et livealbummet Copenhagen ‘81 under en koncert i København. Det blev udgivet på det danske pladeselskab Storkophon, som ellers primært havde udgivet Shu-bi-duas albums. Det blev gruppens sidste udgivelse inden Harry Mills' død i 1982.

Som trio fortsatte Herbert, Harry og Donald med at optræde på oldies-scenen indtil Harrys død i 1982. Herbert og Donald fortsatte frem til Herberts død i 1989. Derefter begyndte Donald at optræde sammen med sin søn, John II. I 1998 anerkendte Recording Academy Mills-familiens bidrag til populærmusikken, da den tildelte Donald, som det eneste overlevende medlem, en Grammy for Lifetime Achievement.

Efter Donalds død af lungebetændelse den 13. november 1999 blev John II det næste familiemedlem, der turnerede under navnet ”The Mills Brothers” sammen med Elmer Hopper, som tidligere havde sunget lead med Paul Robis Platters. De blev til tider ledsaget af John II’s ældste bror, Don Mills, Jr. Efter Hoppers død den 5. maj 2019 begyndte John II at optræde med Randy Taylor som fremhævet vokalist.