


Parcer, ental parce (latin Parcae, ental Parca) var i antikkens romerske mytologi de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). (Deres græske ækvivalent var Moira.) De kontrollerede ikke en persons handlinger, undtagen når personen bliver født, når personen dør, og når personen lider.
Parcerne registrerede den metaforiske tråd af livet for enhver dødelig og udødelig fra fødsel til død. Selv guderne frygtede dem, og af nogle kilder var Jupiter også underlagt deres magt.
Navnene på de tre Parcer er:
De tidligste eksisterende dokumenter, der refererer til disse guddomme, er tre små stelae (cippi) fundet nær det gamle Lavinium, kort efter Anden Verdenskrig. De bærer påskriften:
Neuna fata, Neuna dono, Parca Maurtia dono
Navnene på to af de tre romerske parcer registreret (Neuna = Nona, Maurtia = Morta) og forbundet med begrebet fata.
| Spire Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |