Multimediedesigner

Multimediedesigner kan man kalde sig efter en 2-årig kort videregående uddannelse (KVU) i udvikling af multimedie-produktioner.

Historie

Uddannelsen blev lanceret i 2000. Forinden havde IMMA-uddannelsen i Nakskov dog fungeret i otte år som uddannelsessted for mediedesign med undervisning i de fremvoksende digitale medier. IMMA-uddannelsen tiltrak studerende fra hele landet og det øvrige Skandinavien til det miljø, der blev kaldt "Silicon Valley i Nakskov".

Undervisningssteder

Uddannelsen udbydes bl.a. på Københavns Erhvervsakademi (KEA), Zealand, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Aarhus, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Erhvervsakademi Sydvest, Selandia CEU i Slagelse og Professionshøjskolen UCN i Aalborg.

Kravet for at blive optaget som Multimediedesigner er en gymnasial eksamen eller relevant erhvervserfaring inden for teknologi eller medier.

Kilder

  1. ↑ Top 10: Verden ifølge e.magazine.dk. Artikel i Politiken 15. februar 2001.
  2. ↑ Bo Elkjær: Silicon Lolland. Artikel i Ekstra Bladet 21. februar 1998.
  3. ↑ Jørgen Elsmark: IMMAs historie. Arkiveret kopi af IMMAs webside på Web.archive.org, dateret juni 2004.

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.