Mustafa 3.

Tronbestigelse

Mustafa blev indsat som sultan den 30. oktober 1757 efter hans fætter Osman 3., søn af sultan Mustafa 2., døde.

Mustafas styre

Kort efter at have overtaget tronen viste Mustafa sin interesse for at gennemtvinge lovgivningen i Osmannerriget. Han iværksatte flere tiltage for at sikre udvikling og velstand i Konstantinopel, regulerede møntvæsenet, byggede store kornlagre, udbyggede akvædukter og udbyggede skatteopkrævningen. Han rejste ofte ud fra Konstantinopel for at sikre sig, at hans love blev overholdt.

Alliance med Preussen

Mustafa var en beundrer af Frederik den Store og indgik i 1761 en fredstraktat med Preussen. Mustafa ønsker at modernisere sit rige og sin hær og lod flere af sine officer uddanne i Berlin. I 1763 udvekslede de to lande diplomater for første gang.

Russisk-tyrkiske krig (1768–1774)

Uddybende artikel: Den russisk-tyrkiske krig (1768-1774)

Den osmanniske storvisir Koca Ragıp Pasha, der var storvisir indtil 1763, søgte fredelige relationer med osmannernes naboer. Hans efterfølger Muhsinzade Mehmed Pasha fastholdt denne linje, men Mustafa ønskede krig mod Det Russiske Kejserrige som følge af russernes ekspansive politik i Kaukasus og i områderne omkring Sortehavet samt russernes involvering i Polens anliggender. Storvesiren blev herefter udskiftet i 1768, da Mustafa insisterede på krig ("Jeg vil finde en måde at ydmyge disse vantro").) Sultanen forventede en hurtig sejr over russerne, men osmannerne var dårligt forberedt på en lang krig på trods af, at der under Mustafa var sket en vis modernisering af hæren og flåden, bl.a. med fransk hjælp. Krigen blev en katastrofe for osmannerne. Den russiske hær erobrede Krim, Rumænien og dele af Bulgarien.

• 
  Russiske styrker angriber tyrkerne under slaget om Kagul i det sydlige Bessarabien, 1770.
• 
  Den osmanniske flåde ødelægges under Slaget ved Çeşme, 1770.