NSDAP-N

NSDAP-N, eller National-Sozialistische Deutsche Arbeiter-Partei – Nordschleswig, var et tysk nazistisk parti i Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland) med det hovedformål at genforene regionen med Tyskland. Partiet stod i modsætning til det danske nazistparti (DNSAP), der ikke ønskede grænseændringer. NSDAP-N var tæt forbundet med det det tyske mindretal i Nordslesvig.

NSDAP-N var opdelt i partikredsene Haderslev, Aabenraa Sønderborg , Tønder og Tinglev, som igen var opdelt i Ortsgruppen, og de største af disse igen i Zellen. Den mindste enhed var en Block. Denne opbygning svarede til det tyske naziparti NSDAP's opbygning og hvilede på førerprincippet, dvs. på, at hver enhed havde én leder, der kun var ansvarlig opadtil i hierakiet.

Historie

Fra 1933 tilsluttede det tyske mindretal sig efterhånden nazismen, ligesom andre tyske mindretal, der var opstået som følge af Versailles-fredens grænser. Der var først forskellige rivaliserende nazistiske grupper, men i 1935 blev mindretallet ensrettet med Jens Møller som leder. Mindretallets parti blev til NSDAP-N, men opstillede stadig som Slesvigsk Parti ved valg. Mindretallet blev fuldstændig underlagt partiet efter rigstysk mønster, med SK (Schleswigsche Kameradschaft) svarende til SA samt Deutsche Jugendschaft og Mädchenschaft Nordschleswig svarende til Hitlerjugend og Bund Deutscher Mädel.

NSDAP-N's administrationsbygning Dibbernhaus lå i Skibrogade, Abenraa. I maj 1945 blev mange dokumenter fra Dibbernhaus brændt, men portrætter af de faldne blev opbevaret på et loft. I 1988 kom de til Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg. Informationstavlerne fra indgangsområdet til Dibbernhaus er bevaret i Rigsarkivet, Aabenraa. De giver et overblik over de strukturer og organisationer, der eksisterede i den nationalsocialistiske periode i Nordslesvig.

Referencer

Eksterne henvisninger

• www.lex.dk/NSDAP-N