Naturfilosofi

Isaac Newton kaldte sin videnskabelige afhandling fra 1687 for Philosophiae Naturalis Principia Mathematica: Naturfilosofiens matematiske principper.

Naturfilosofi eller Naturens filosofi (latin: Philosophia naturalis) er studiet af naturen og universet som blev foretaget i tiden før etablering af den moderne videnskab. Naturfilosofi omfatter fysik, astronomi og kosmologi, mekanik og bevægelse. Newton var professor i naturfilosofi. I dag ville vi kalde ham professor i fysik.

Kant godtog Newtons mekanistiske naturvidenskab og opfattede naturfilosofi som den tænkning, der handler om naturvidenskabernes principper a priori. Schelling og Hegel udviklede den spekulative naturfilosofi, der ville aflede naturen af ånden, og de fremsatte et fuldstændigt system uden hensyn til sansernes erfaring.

Antikkens græske naturfilosofi

Den joniske stoa (søjlegang) på Milets hellige vej.

I 700-tallet f.Kr blev de græske myter præsenteret samlet af Homer og Hesiod. Dermed blev de også diskuteret, og de første græske filosoffer kritiserede, at guderne lignede mennesker for meget; ikke mindst havde de alle menneskelige dårskaber.

I dag tænker man sig, at verden kan være opstå af intet (Big Bang). Den tanke var grækerne fremmed. De forudsatte, at "noget" altid har eksisteret. Derimod var de optaget af, hvordan vand kunne blive til levende fisk, og livløs jord blive til høje træer. Der voksede en forestilling frem om, at naturen rummer et urstof, som alt springer ud fra og vender tilbage til. Ved at studere naturen håbede naturfilosofferne at forstå naturlovene, i stedet for at forklare fænomenerne gennem myter.

Alle de tre filosoffer fra Milet tænkte sig et urstof. Men hvordan urstof ændrer sig til noget andet, blev diskuteret i en anden græsk koloni, Elea i Syditalien.

Noter

Litteratur

Se også

Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ↑ "A review of the book in the Notre Dame Philosophical Review". Arkiveret fra originalen 24. juli 2011. Hentet 20. juli 2017.