| Neelie Kroes | |
|---|---|
5. oktober 2009 | |
| Personlig information | |
| Født | 19. juli 1941 (85 år)  Rotterdam, Holland |
| Politisk parti | Volkspartij voor Vrijheid en Democratie |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | University of Hull, Erasmus Universitet Rotterdam |
| Tilknyttet | Europa-Kommissionen |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Deltog i | World Economic Forums årsmøde 2013, World Economic Forum Årsmøde 2014, World Economic Forum årsmøde 2017, World Economic Forum årsmøde 2018 |
| Arbejdsgiver | Nyenrode Virksomhedsuniversitet, Europa-Kommissionen |
| Arbejdssted | Rotterdam |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Inspiring Fifty The Netherlands (2017, 2019), Inspiring Fifty Europe (2016), Ridder af Den Nederlandske Løves Orden, Storkors af Oranien-Nassau-ordenen, Storofficer af Oranien-Nassau-ordenen med flere |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Neelie Kroes (født 19. juli 1941 i Rotterdam, Zuid-Holland) er en nederlandsk politiker, der var Europa-Kommissær fra 2004 til 2014. I den første Barroso-kommission fra 2004 til 2010 var hun kommissær for konkurrence. I den anden Barroso-kommission var hun næstformand og kommissær for den digitale dagsorden.
Kroes blev kandidat i nationaløkonomi fra Erasmus Universiteit Rotterdam i 1965 og arbejdede frem til 1971 som førsteamanuensis i transportøkonomi samme sted.
Efter at have været kommunalbestyrelsesmedlem i Rotterdam siden 1970, blev hun i 1971 valgt til Tweede Kamer for det liberale parti VVD. Hun var medlem frem til 1977 og statssekretær 1977-1981. Hun var fra 1982 til 1989 transport- og infrastrukturminister i Ruud Lubbers' regering og havde dermed ansvaret for privatiseringen af post- og telesektoren. Hun arbejdede derefter i det private erhvervsliv, blandt andet som rådgiver og bestyrelsesmedlem, indtil hun i 2004 blev udpeget til EU-kommissær med ansvar for konkurrence. Kroes' udnævnelse fik kritik grundet hendes koblinger til multinationale virksomheder. Som kommissær stod hun bl.a. bag kommissionens stævning mod Microsoft på over 777 mio. euro.
