Historie
Nevinnomyssk var i 1825 som en Kosak-bosættelse (stanitsa) beliggende i nærheden af en skanse, der var oprettet i 1784 som en af ni skanser i den såkaldte Azov-Mosdoker defensive linje i det nordlige Kaukasus-afsnit af den russiske grænse. Da skansen var bygget en halvø på Kuban-bredden, der kaldtes "Nevinnoj". Derfor fik bosættelsen senere navnet "Nevinnomysskaja".
Siden i 1800-tallet blev en stor del af de kaukasiske områder russiske, og Nevinnomysskaja mistede hurtigt sin betydning som grænsepost; I stedet udvikledes landbruget, begunstiget af den frugtbare jord og det relativt milde klima. I slutningen af århundredet blev den første fabrik bygget, og i 1875 blev byen forbundet med det russiske jernbanenet med konstruktion af linjen til Vladikavkaz.
I 1939 fik Nevinnomysskaja bystatus og ændrede navn til Nevinnomyssk. I 1936 indledtes opførelsen af en stor vandingskanal til landbruget i Stavropol kraj. Imidlertid blev kanalbyggeriet først afsluttet i 1948, fordi byen var besat af de nazistiske styrker under Anden Verdenskrig fra august 1942 til januar 1943. Besættelsen resulterede i betydelig ødelæggelser.
I 1950'erne og 1960'erne blev et stort antal industrivirksomheder bygget i Nevinnomyssk. I løbet af denne tid blev byens befolkning næsten fordoblet. I midten af 1970'erne oversteg indbyggertallet 100.000.
Befolkningsudvikling
| År |
Indbyggere |
| 1939 | 22.797 |
| 1959 | 39.806 |
| 1970 | 85.067 |
| 1979 | 103.708 |
| 1989 | 121.355 |
| 2002 | 132.141 |
| 2010 | 118.360 |
Note: Data fra folketællinger
Økonomi og trafik
Nevinnomyssk betragtes som en industriby, især med kemiske industri, der spiller en vigtig økonomisk rolle. Nevinnomyssk betragtes samtidigt som en af de mest forurenede byer i Stavropol kraj. Udover kemiske fabrikker har byen også andre fabrikationsanlæg og et termisk kraftværk.
Nevinnomyssk ligger ved Kavkaz-motorvejen P217, mellem Stavropol og Mineralnyje Vody, der ud over har byen en jernbanestation på jernbanen Rostov ved Don - Grosnyj.
Rusland
_-_Stavropol_Krai.svg)
.svg)
