| Niels Christian Ditleff | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 29. oktober 1881  Larvik Kommune, Norge |
| Død | 18. juni 1956 (74 år) Oslo, Norge |
| Dødsårsag | Trafikulykke |
| Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
| Ægtefælle | Johanne Margrethe Hagerup Bull (fra 1910) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Sjøkrigsskolen |
| Beskæftigelse | Gesandt, diplomat, forfatter |
| Arbejdsgiver | Norske Udenrigsministerium |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Norges Røde Kors' hæderstegn, Storkors af Sankt Olavs Orden (fra 1946), Oranien-Nassau-ordenen, Haakon VIIs Frihedskors, Kong Christian den X.s frihedsmedalje med flere |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Niels Christian Ditleff (født 29. oktober 1881, død 18. juni 1956) var en norsk diplomat og forfatter. Inden anden verdenskrig var han norsk ambassadør i Warszawa, og som sådan var han aktiv under det tyske angreb på Polen i 1939, hvor han fik de to parter til at forhandle og i den sammenhæng udvirkede evakuering af 1.200 personer fra neutrale lande.
Da Norge blev invaderet i april 1940, flygtede Ditleff til Sverige, hvorfra han arbejdede med at organisere hjælp til sit fædreland. Sammen med den dansk kontreadmiral Carl Hammerich var han central i hjælpeaktionen med de hvide busser, der reddede en lang række skandinaviske fanger ud fra de tyske koncentrationslejre og fængsler i foråret 1945.