Nikola Karabatić

Nikola Karabatić
Personlig information
Fulde navn Nikola Karabatić
Født 11. april 1984 (42 år)
Niš, Serbien, SFR Jugoslavien
Højde 196 cm
Vægt 100 kg
Klubinformation
Positioner Venstre back
Trøjenummer 13
Seniorkarriere1)
År Hold K (M)*
2000–2005 Montpellier Handball
2005–2009 THW Kiel
2009–2013 Montpellier Handball
2013 Pays d'Aix
2013–2015 FC Barcelona
2015–2024 Paris Saint-Germain
Landshold
2002–2024 Frankrig 356 (1293)

2) Antal landskampe.
* Antal kampe spillet (Antal mål scoret).

Portal:Håndbold

Nikola Karabatić (serbokroatisk: Никола Карабатић [nǐkɔla karabǎːtitɕ], født 11. april 1984 i Niš, Serbien, Jugoslavien) er en tidligere fransk håndboldspiller af kroatisk og serbisk oprindelse. Karabatić nåede at spille i flere europæiske storklubber som Montpellier Handball af to omgange, THW Kiel i Bundesligaen og FC Barcelona. I 2015 skiftede han til en franske storklub Paris Saint-Germain, hvor han spillede i ni sæsoner frem til sit karrierestop i 2024.

Karabatić var en del af det franske landshold, der i 2006 blev europamestre efter finalesejr over Spanien. Ved EM i 2008 vandt han bronze, blev delt topscorer sammen med blandt andet danske Lars Christiansen, og blev slutteligt kåret til turneringens MVP. Han blev også olympisk mester med Frankrig i 2008 ved OL i Beijing, og verdensmester i Kroatien ved VM 2009. I 2010 blev det til endnu en guldmedalje ved EM i Østrig. Han kom også med på All-star holdet som den bedste playmaker. Ved VM 2011 blev det til endnu én guldmedalje for Karabatic og det franske landshold, da de slog Danmark med 37-35.

Karabatić er blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller af IHF hele tre gange i 2007, 2014 og 2016. I 2024 blev han også medlem af EHF's Hall of Fame.

Landsholdstitler

Referencer

  1. ↑ Nikola Karabatic im Gespräch in FAZ.NET (Tysk)
  2. ↑ Verdens bedste skifter klub Ekstra Bladet, 2. juni 2009
  3. ↑ "Efter 22 år: Verdensstjernen Karabatic stopper karrieren". B.T. 25. august 2023. Hentet 23. januar 2026.
  4. ↑ "Looking back at more than 80 years of the Men's World Championship". www.ihf.info. 6. november 2020. Hentet 1. november 2025.
  5. ↑ "New legends of the game inducted into EHF Hall of Fame". European Handball Federation. Hentet 28. januar 2025.

Eksterne henvisninger