| Nkurenkuru |
|---|
|
| Land |  Namibia |
|---|
| Grundlagt | 1820  |
|---|
| Indbyggertal | 10.463. |
|---|
| Areal | 49.3 km² |
|---|
| Højde m.o.h. | 1.093 m |
|---|
|
|
|
Nkurenkuru (1.093 moh.) er en by på den sydvestlige bred af Kavangofloden. Den er hovedstaden i Kavango West-regionen i det nordlige Namibia, beliggende 140 km vest for byen Rundu. Den er også en tidligere missionsstation for det finske missionsselskab.
Nkurenkuru havde i 2023 10.463 indbyggere. Den er hjemsted for de lokale Uukwangali-konger. Indtil 1936 har den været hovedstad i regionen, hvorefter sædet for den regionale regering blev flyttet til Rundu på grund af dens strategisk mere centrale placering. I 2013 blev den igen en regional hovedstad i den nyoprettede region Kavango West. Nkurenkuru var på det tidspunkt den mindste by i Namibia. Det er den eneste selvstyrede bebyggelse i Kavango West. På den modsatte, nordøstlige bred af floden ligger Cuangar i Angola, og de to byer er forbundet via en nærliggende grænsepost.
Historie
Nkurenkurus (tidligere også Kuring Kuru på Kwangali-sproget: "det gamle sted", er tæt forbundet med Kwangali-folkets historie, det vestligste af Kavangofolkets fem kongeriger.
Den 30. december 1886 underskrev Portugal og Tyskland en bilateral aftale, hvor grænserne mellem Angola og Sydvestafrika blev defineret langs Okavango-floden. Kavango-folkets stammer, der på dette tidspunkt bosatte sig på begge sider af floden, blev først bagefter informeret om denne nye territoriale ramme. På nordsiden af floden begyndte portugiserne opførelsen af en række forter; blandt andet Fort Cuangar, lige overfor Kwangali-kongernes residens. På sydsiden blev der udført en række militære og missionerende ekspeditioner langs floden. Den 17. august 1909 underskrev Berengar von Zastrow for den tyske administration og kong Himarua (1886-1910) for Uukwangali-hompas en beskyttelsesaftale (Schutzvertrag) med generel myndighed for regeringen i Windhuk (Windhoek) og kongernes jordbesiddelse. Som svar på disse forter på den nordlige side af floden åbnede den tyske administration en politistation i Nkurenkuru den 17. juni 1910, som i de følgende år primært varetog repræsentative opgaver. Med udbruddet af Første Verdenskrig og en myrdet tysk delegation i Naulila blev politistationen brugt til at iværksætte et angreb på Fort Cuangar den 31. oktober 1914, hvor alle tilstedeværende 30 portugisiske og angolanske soldater blev dræbt. Efter krigens afslutning blev stationen lukket og først erstattet af en midlertidig britisk besættelse og fra april 1921 og fremefter af en permanent guvernør for det nyoprettede Kavango-distrikt. Den nye lokale regering resulterede i en udvidet politisk tilstedeværelse af den nye mandatsregering (under Folkeforbundet) i Sydvestafrika, men allerede i 1936 blev administrationen flyttet til Rundu, som også blev valgt som den nye distriktshovedstad. Herefter faldt Nkurenkuru i stigende ubetydelighed i de følgende 50 år.
