| Den norske kirke | |
|---|---|
| Trosamfundets information | |
| Officielt navn | Den norske kirke |
| Grundlagt | 1537 |
| Grundlægger | Christian 3. |
| Teologi | den norske kirke |
| Beliggenhed | Oslo Kommune |
| Eksterne henvisninger | |
| Hjemmeside | Den norske kirkes officielle hjemmeside |
| Information med symbolet | |

Den norske kirke er Norges statskirke og tilhører som de øvrige nordiske statskirker den evangelisk-lutherske strømning inden for kristendommen. Indtil reformationen var kirken en del af den romerskkatolske kirke, men overgik til statslig styring i 1537 efter Reformationen i Danmark og Norge, hvorefter kongen af Danmark-Norge blev det øverste kirkelige overhoved. I Norge var monarken helt frem til 2012 kirkens overhoved.
Kirken er opdelt i 11 bispedømmer og i 2011 var omkring 77 % af landets befolkning medlemmer af kirken.
Linda Hofstad Helleland (H) er Norges nuværende kultur- og kirkeminister.
Udenfor Norge repræsenteres kirken af Sjømannskirken, der efter aftale med både Den norske kirke og den norske stat er "kirke for nordmænd i udlandet".
Oprindeligt indeholdt den norske grundlov sætningen "Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Religion", men dette blev i 2012 ændret til "Den norske kirke, en evangelisk-luthersk kirke, forblir Norges folkekirke og understøttes som sådan av staten." – en formulering ganske lig formuleringen i den danske grundlov. Fra og med 2017 er den norske kirke tillige organisatorisk adskilt fra staten og er blevet sit eget retssubjekt, men kirken understøttes stadig økonomisk af staten.


Den norske kirke (Dnk) er en episkopal-synodal kirke, og er inddelt i 11 bispedømmer. Disse er: