Odeillo-solovnen

Solovnen om sommeren
Udsigt mod øst forbi centrum i parabolen
En af de 63 ”heliostater” (bevægelige spejle)

Odeillo-solovnen er et forsøgsanlæg fra 1970, der benytter sollys som energikilde. Den er 54 m høj og 48 m bred, og den omfatter 63 ”heliostater” (bevægelige spejle). Den præsterer en varmemængde, svarende til 1 megawatt. Sammen med solovnen i Parkent i Usbekistan er den én af de største i sin art. Anlæggets laboratorium har skabt sig et internationalt ry inden for udforskningen af af stoffers egenskaber under ekstreme forhold og af de fænomener, der er knyttet til høje temperaturer. Solovnen i Odeillo har fungeret som forbillede for lignende anlæg i hele verden, og den har vist styrken i solenergien og de mange anvendelser, den har.

Geografi

Solovnen i Odeillo er placeret i kommunen Font-Romeu-Odeillo-Via i landskabet Cerdagne (Katalansk: Cerdanya), som ligger i den østlige ende af Pyrenæerne, og man har valgt dette sted af to grunde:

I nærheden findes desuden Solovnen i Mont-Louis og forskningscentret for sollys i Targassonne.

Virkemåde

Virkemåde

Man benytter sig af, at solstrålerne kan koncentreres ved hjælp af spejle. De bliver først opfanget af en række bevægelige spejle, som står på en skråning, og derfra bliver de sendt videre til en anden serie af spejle, som er anbragt på en parabolskærm. Derfra sendes de ind mod en rund skive på toppen af tårnet i midten. Denne skive er knap 40 cm i diameter, og dér koncentreres energien, så den svarer til ”10.000 sole”.

Fordele

Anvendelse

Solovnen i Odeillo modtager franske statsmidler til undersøgelse af høje temperaturer, omdannelse af af forskellige energiformer, spaltning af vand (for at skaffe brint) og stoffers opførsel ved høje temperaturer og under ekstreme forhold. Forskningen drejer sig desuden om flyindustri og rumfart, og man kan benytte anlægget til at skabe en høj grad af kemisk renhed.

Noter

Se også

42°29′37.31″N 2°1′45.38″Ø / 42.4936972°N 2.0292722°Ø / 42.4936972; 2.0292722