Flere af Olga Ravns værker er oversat, bl. a. til engelsk og tysk.
I oktober 2025 blev den tyske oversættelse af Voksbarnet lanceret med oplæsning på Volksbühne i Berlin. Samme teater opførte en dramatisering af et manuskript af Ravn sammen med Tove Ditlevsens Københavnertrilogi i februar 2026, under titlen Böses Glück / Cult of the daughter. Kritik af og utilfredshed med forestillingen fik Ravn til at trække sit manuskript tilbage efter premieren. Samme måned blev den engelske oversættelse af Voksbarnet nomineret til Bookerprisen.
Historie
Olga Ravn er vokset op i København og har gået på Testrup Højskoles skrivelinje.
Udgivelser
Olga Ravns egne bøger:
Jeg æder mig selv som lyng.Gyldendal. 2012 (lyrik)
Mean Girl. Privattryk 2014 (lyrik)
Celestine. Gyldendal. 2015 (roman)
Den hvide rose. Gyldendal. 2016 (lyrik)
De ansatte. Gyldendal. 2018 (science fiction, roman)
Mit arbejde. Gyldendal. 2020 (roman)
Voksbarnet. Gyldendal. 2023 (roman)
Øvrige:
Ann Jäderlund: I en cylinder i vandet af vandgråd, Arena, 2013 (Oversættelse)
Tove Ditlevsen: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø. Gyldendal. 2017 (Redigeret)
Joan Didion: Intet gælder. Gyldendal. 2018 (Oversættelse)
Hekseskolen
Efter at have undervist på Testrup Højskole, i en årrække, oprettede Olga Ravn, sammen med den dansk/svenske forfatter Johanne Lykke Holm, skriveseminaret Hekseskolen i 2015.
Podcastafsnit
Olga Ravn har deltaget i forskellige podcasts og på forskellige radiokanaler, hvor hun har udfoldet sit store kendskab til litteratur og særligt om kvindens rolle i den.
BOGFOLK SPECIAL: HEKSEN I LITTERATUREN. Politikens Bogfolk. 2017
Om Tove Ditlevsens forfatterskap. Litteraturhuset. 2018 (Norsk)