Oluf Chrysostomus

Oluf Chrysostomus
Født1500 Rediger på Wikidata
Død8. september 1553 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePresbyter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Oluf Chrysostomus (Chrysostomus er en latinsk form af det græske Χρυσóστομος som betyder "Gyldenmund"), født ca. 1500 i Hjørring, hvorfor han undertiden kalder sig Hæryngianus (latin for hjørringenseren) var en dansk biskop.

Han har formentlig studeret i udlandet, dog uvist hvor. 1527 var han læsemester ved Københavns Universitet, og i 1529 kaldtes han til læsemester ved den samme år oprettede evangeliske præsteskole i Malmø, hvor han tillige blev rektor. Året efter deltog han i de religionsforhandlinger, der blev holdt i København samtidig med herredagen. 1537 blev han sognepræst ved Vor Frue Kirke i København, og samtidig eller måske lidt senere professor i retorik ved Københavns Universitet. 1537-40 var han desuden universitetets rentemester – hvilket svarer nogenlunde til en moderne økonomichef. 1539 blev han læsemester i teologi, 1542-43 var han universitetets rektor, og 24. november 1544 kreeredes han til Doctor theologiæ (se Doktorgrad). 1548 kaldtes han til superintendent (sådan hed de første efterreformatoriske biskopper) i Vendelbo stift. På sine rejser i stiftet førte han en liste over de lokale præsters bøger (Opellæ in usum parochiarum editæ).

Han startede latinskole i Hjørring og Thisted i 1549.

Han døde 8. september 1553. Der er en mindesten i Sct. Knuds Kilde i Hjørring.

Han ægtede Mette, der senere ægtede sognepræst i Dronninglund Mads Ibsen Finger (død 1571).

Værker

Kilder

Noter

  1. ↑ Oluf Chrysostomus (gravsted.dk)

Eksterne henvisninger