Onze d'Or er en international fodboldpris, der siden 1976 er blevet uddelt af det franske fodboldmagasin Onze Mondial. Prisen gives på baggrund af en afstemning blandt magasinets læsere, der vælger årets bedste fodboldspillere med tilknytning til europæisk klubfodbold. De tre bedst placerede modtager henholdsvis Onze d'Or, Onze d'Argent og Onze de Bronze.
Onze d'Or har historisk været betragtet som en prestigefuld individuel fodboldpris, men har i nyere tid haft mindre international bevågenhed end de største individuelle hædersbevisninger som Ballon d'Or.
To danske spillere har opnået en placering blandt de tre bedste. Allan Simonsen blev nummer tre i 1977, mens Preben Elkjær blev nummer tre i 1984 og nummer to i 1985.
Blandt prisens vindere er Kevin Keegan, Michel Platini, Diego Maradona, Marco van Basten, Zinedine Zidane, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Messi har rekorden med fire Onze d'Or-priser.