P1 Morgen

P1 Morgen er et nyheds- og aktualitetsprogram, der sendes på DR P1 hverdage fra klokken 6 til 9 samt lørdage og søndag klokken 8 til 10.

Programmet blev sendt første gang 3. september 2001, er P1's journalistiske flagskib og har op mod 400.000 lyttere dagligt. Sammen med Orientering er det P1's mest lyttede program.

P1 Morgen afbrydes af korte nyhedsopdateringer på minuttal 30, mens Radioavisen sendes hver hele time.

Indholdet er de vigtigste historier indenfor områderne indland, udland, kultur og erhverv, men ud over de store fælleshistorier indeholder det også selvstændige historier.

P1 Morgen produceres af sin egen redaktion, der på daglig basis tæller to værter, et antal journalister og en redaktør. Redaktionen leverer cirka halvdelen af indholdet, mens resten kommer fra øvrige redaktioner i DR Nyheder.

Værter

Referencer

  1. ↑ "Kulturens nye radiokanal". Politiken. Hentet 30. august 2025.
  2. 1 2 Michael Seidelin (31. august 2001). "DR Nyheders redaktioner i DR Byen i København". DR. Hentet 30. august 2025.
  3. ↑ "Alle tiders programoversigter". DR. 3. september 2001. Hentet 30. august 2025.
  4. ↑ Obitsø, Ole (28. august 2024). "På P1 drak man på redaktionen og tog lytterne som gidsler. Nu er det en moderne radio, der gør klar til kamp". Journalisten. Hentet 30. august 2025.
  5. ↑ "P1 Morgen". DR LYD. 30. august 2025. Hentet 30. august 2025.
  6. ↑ "Reporter/redaktør til P1 Morgen". Hentet 30. august 2025.