Servicekvalitet (datanet)

I telekommunikation og datanet, kan traffic engineering's termen servicekvalitet (eng. Quality of Service, QoS) betyde to beslægtede, men forskellige ting:

  1. I kredsløbskoblet datanet (eng. Circuit-Switched Network, CSN) er QoS sandsynligheden for at kunne indlede et kald til et andet stykke dataterminaludstyr.
  2. I pakkekoblede datanet (eng. Packet-Switched Network, PSN) er QoS opfyldelse af en given trafikkontrakt (eng. Service Level Agreement, SLA). I mange tilfælde anvendes QoS uformelt om sandsynligheden for, at en datapakke fuldfører sin rejse mellem to givne dataterminaludstyr i et datanet.

Problemer i pakkekoblede datanet

Forbindelsesorienterede flows, f.eks. TCP, måler på/registrerer pakke fejl, tab, forsinkelse og justerer sendehastigheden efter forholdende.

Midler til QoS i pakkekoblede datanet

Netudstyr, som understøtter DiffServ og evt. IntServ, kaldes multilayer netudstyr. En switch som understøtter DiffServ og evt. IntServ kaldes en multilayer switch.

Egenskaber som sænker QoS

Følgende egenskaber må til nød anvendes på slutporte (eng. end ports), men ikke på server, backbone og andre porte, som formidler mange samtidige flows.

"Flow"-control IEEE 802.3x er ikke er en flow control, men derimod en kø-kontrol. Eksempel på et IEEE 802.3x problem: "head of Line"-blocking. Mange af dagens switche har IEEE 802.3x slået til som standard – selv på uplink/backbone porte.

Citat fra Network World, 09/13/99, 'Flow control feedback' Arkiveret 10. marts 2005 hos Wayback Machine: "...Hewlett-Packard points out that quality of service is a better way to handle potential congestion, and Cabletron and Nortel note that QoS features can't operate properly if a switch sends [IEEE 802.3x] pause frames...."

I følge citatet tyder det på, at QoS og IEEE 802.3x er inkompatible.

En ethernet dataforbindelse med 100 Mbit/s fuld dupleks i stedet for 100 Mbit/s halv dupleks kan øge den effektive hastighed fra ca. 60-100 Mbit/s for halv dupleks til 200 Mbit/s (100 Mbit/s sende + 100 Mbit/s modtage).

Eksempler på anvendelse af trafikklassificering og "båndbreddegaranti"

Trafikklassificering er nødvendig hvor der er trafik flaskehalse. Hvem har gigabit WAN (ADSL, modem) eller en trådløs gigabit forbindelse? – ikke mange. TCP/IP vil bruge al tilgængelig båndbredde, indtil TCP udsættes for pakketab eller mærkbar tidsforsinkelse – men TCP/IP ved intet om skrøbelig interaktiv trafik! – sådan blev TCP designet og TCP er en særdeles succesfuld protokol. Den interaktive trafik påvirkes mærkbart. Her er eksempler på praktiske trafik politik implementationer:

lartc.org: The Wonder Shaper Comment: Traffic shaping are used with traffic class bandwidth garanties and traffic classification (Her kunne DiffServ standarden benyttes).
Citat: "...

Results
Before, without wondershaper, while uploading:
round-trip min/avg/max = 2041.4/2332.1/2427.6 ms
After, with wondershaper, during [traffic shaped] 220kbit/s upload:
round-trip min/avg/max = 15.7/51.8/79.9 ms
Goals
I attempted to create the holy grail:
This means that downloading or uploading files should not disturb SSH or even telnet. These are the most important things, even 200ms latency is sluggish to work over.
Even though http is 'bulk' traffic, other traffic should not drown it out too much.
This is a much observed phenomenon where upstream traffic simply destroys download speed. It turns out that all this is possible, at the cost of a tiny bit of bandwidth...."

Endnu et eksempel

Et andet

Se også

Eksterne henvisninger

Lag 7 firewall/traffic shaper