Panthera er en slægt inden for kattefamilien og blev først beskrevet af den tyske naturforsker Oken i 1816. Den britiske taksonom Pocock reviderede klassificeringen af denne slægt i 1916 til at omfatte løve, jaguar, tiger og leopard på grundlag af kraniets udseende. Resultaterne af genetiske analyser viser, at også sneleopard tilhører slægten, en klassifikation, der blev accepteret af IUCN i 2008.
Kun tiger, løve, leopard og jaguar har den anatomiske bygning, der gør dem i stand til at brøle. Den primære årsag til dette var tidligere antaget at være den ufuldstændige forbening af tungebenet. Nye undersøgelser viser imidlertid, at evnen til at brøle skyldes andre morfologiske træk, især vedrørende strubehovedet. Sneleoparden kan ikke brøle, selv om den har en ufuldstændig forbening af tungebenet. Den mangler den særlige indretning af strubehovedet.
Navn
Ordet panther stammer fra klassisk latinpanthēra, som stammer fra oldgræskpánthēr (πάνθηρ). Det græskepan- (πάν), betyder "alle", og thēr (θήρ) betyder "bytte". Det vil sige, at panther betyder "rovdyr af alle dyr."
Evolution
Panthera udviklede sig formentlig i Asien, men slægtens rødder er fortsat uklare. Genetiske undersøgelser viser, at de store kattedyr (Pantherinae) udspaltedes fra underfamilien Felinae for mellem seks og ti millioner år siden. Fundne fossiler, der synes at tilhøre Panthera-slægten, går kun 2,0 - 3,8 millioner år tilbage.
Man mente oprindeligt, at sneleoparden skulle placeres i den basale del af Panthera, men nyere molekylære undersøgelser tyder på, at den bør placeres vel inde i Panthera og er en søsterart til tigeren. Selv om mange nu placerer sneleoparden i slægten Panthera, er der stadig ikke enighed om, hvorvidt sneleoparden bør bevare sin egen slægt Uncia eller flyttes til Panthera uncia. Siden 2008 har IUCN's Rødliste listet den som Panthera uncia og bruger Uncia uncia som synonym.
Slægten Neofelis placeres generelt i den basale del af Panthera-gruppen, men er ikke medtaget i selve slægten.
N. nebulosa synes at have udspaltet sig for omkring 8,66 millioner år siden, P. tigris for omkring 6,55 millioner år siden, P. uncia for cirka 4,63 millioner år siden og P. pardus for cirka 4,35 millioner år siden. Sekvensdata fra mitokondrielt DNA fra fossiler tyder på, at amerikansk løve (P. atrox) er en søstergruppe til huleløven (P. l. spelaea) og udspaltede sig for omkring 0,34 millioner år siden.
Den forhistoriske Panthera onca gombaszogensis, ofte kaldet europæisk jaguar er sandsynligvis nært beslægtet med den moderne jaguar. Det tidligste fossil af arten blev fundet i Olivola i Italien og kan dateres til 1,6 millioner år.
Klassifikation
I løbet af det 19. og 20. århundrede har forskellige opdagelsesrejsende og ansatte ved naturhistoriskemuseer foreslået mange underarter, der til tider kaldtes racer, til alle Panthera-arter. Taksonomen Pocock gennemså skind og kranier i den zoologiske samling af Natural History Museum i London og grupperede de beskrevne underarter og forkortede dermed listerne betydeligt. Siden midten af 1980'erne er flere Panthera-arter blevet genstand for genetisk forskning, for det meste ved hjælp af blodprøver fra individer i fangenskab. Resultaterne viser, at mange løve- og leopard-underarter er tvivlsomme på grund af utilstrækkelig genetisk forskel mellem dem.
Fylogeni
Kladogram nedenfor følger Mazák, Christiansen og Kitchener (2011).
↑Turner, A. (1987). "New fossil carnivore remains from the Sterkfontein hominid site (Mammalia: Carnivora)". Annals of the Transvaal Museum. 34 (15): 319-347.
12Johnson, W. E., O'Brien, S. J. (1997). "Phylogenetic reconstruction of the Felidae using 16S rRNA and NADH-5 mitochondrial genes". Journal of Molecular Evolution. 44: S98-S116. doi:10.1007/PL00000060. PMID9071018.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
↑Wei L, Wu X, Zhu L, Jiang Z (2010). "Mitogenomic analysis of the genus Panthera". Science China Life Sciences. 54 (10): 917-930. doi:10.1007/s11427-011-4219-1. PMID22038004.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
↑Hemmer, H.; Kahlke, R. D.; Vekua, A. K. (2001). "The Jaguar – Panthera onca gombaszoegensis (Kretzoi, 1938) (Carnivora: Felidae) in the late lower pleistocene of Akhalkalaki (south Georgia; Transcaucasia) and its evolutionary and ecological significance". Geobios. 34 (4): 475-486. doi:10.1016/s0016-6995(01)80011-5.
↑Pocock, R. I. (1930). "The panthers and ounces of Asia". Journal of the Bombay Natural History Society. 34 (1): 65-82.
↑Pocock, R. I. (1932). "The leopards of Africa". Proceedings of the Zoological Society of London. 1932 (2): 543-541.
↑Pocock, R. I. (1939). "The races of jaguar (Panthera onca)". Novitates Zoologicae. 41: 406-422.
↑O'Regan, H., Turner, A (2004). "Biostratigraphic and palaeoecological implications of new fossil felid material from the Plio-Pleistocene site of Tegelen, the Netherlands". Palaeontology. 47 (5): 1181-1193. doi:10.1111/j.0031-0239.2004.00400.x.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)