| Papa Bue | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Pseudonym | Papa Bue |
| Født | Arne Bue Jensen 8. maj 1930 København, Danmark |
| Død | 2. november 2011 (81 år) København, Danmark |
| Gravsted | Sundby Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Papa Bues Viking Jazzband |
| Beskæftigelse | Dirigent, jazzmusiker, trombonist, musiker |
| Genre | Jazz |
| Information med symbolet | |
Arne Bue Jensen, kendt under kunstnernavnet Papa Bue, født 8. maj 1930 i København, død 2. november 2011, var en dansk trombonist og grundlægger af Papa Bues Viking Jazzband.
I 1954 dannede Jensen The Royal Jazz band, som straks efter skiftede navn til Bohana Jazz band. I 1956 skiftede man atter navn, nu til Papa Bue's New Orleans Jazz band - med den kendte banjospiller Bjarne "Liller" Petersen i opsætningen.
Den amerikanske sanger Shel Silverstein hørte orkesteret under et ophold i København. Han mente at de skæggede bandmedlemmer måtte være virkelige vikinger, hvilket fik Jensen til at give gruppen dens endelige navn.
Papa Bue og hans band turnerede flittigt i mange lande og var det største traditionelle jazznavn i Malmø og Skåne fra slutningen af 1950erne. Eftersom han var den eneste i bandet som havde børn fik han kælenavnet "Papa".