Parringsadfærd

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (marts 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel. Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Parringsadfærd er i første række den adfærd, som parterne viser umiddelbart op til den egentlige parring. Adfærden har flere formål, men først og fremmest disse:

• at dæmpe angst og aggressivitet hos parterne
• at sikre at partneren hører til den rette art
• at skabe en samhørighed mellem parterne, som får betydning i forbindelse med yngelplejen

I videre betydning kan ordet også bruges om den adfærd, som kan iagttages månedsvis forud for parringen. Det drejer sig f.eks. om:

• at markere og forsvare et egnet yngleterritorium
• at skabe sig en sikker plads i flokkens hierarki (kun hos sociale dyr)
• at finde og opsøge egnede partnere
• at etablere muskelstyrke og energidepoter, som kan stå mål med strabadserne i parringstiden

Det diskuteres, om disse formål med parringsadfærden også gælder hos mennesker, men det er påfaldende, hvor godt de passer til menneskelige forhold, hvis man tænker hvert af stikordene efter.