| Patti Smith | |
|---|---|
| Information | |
| Født | 30. december 1946 (79 år) Chicago, Illinois, USA |
| Statsborger | USA |
| Bopæl | New York City |
| Ægtefælle | Fred Smith (1980-1994) |
| Børn | Jackson Smith, Jesse Smith |
| Sprog | Engelsk |
| Genre | Rock, art rock, protopunk med flere |
| Beskæftigelse | Rocksanger, performancekunstner, rockmusiker, menneskerettighedsaktivist, tegner, sanger, filminstruktør, fotograf, billedkunstner, forfatter med flere |
| Medlem af | Patti Smith Group |
| Pladeselskab | Columbia Records, Arista Records |
| Instrumenter | |
| Vokal, guitar, klarinet | |
| Signatur | |
| Eksterne henvisninger | |
| Patti Smiths hjemmeside | |
| Information med symbolet | |

Patti Smith (født 30. december 1946) er en amerikansk poet, sangskriver, sanger, guitarist og billedkunstner, der i 1971 debuterede med digtsamlingen Seventh Heaven. Et gennembrud i rockregi kom i 1975 med debutalbummet Horses. Med sin person og sit virke blev hun en brobygger mellem en række forskellige kunstmiljøer og tidens dynamiske nyrock-scene i New York City. Hun blev desuden et forbillede for en række kvinder i både USA og Europa, der med sen-1970'ernes punk og nyrock fik mod på at udtrykke sig i tekst og musik.
Patti Smith har aldrig opnået stor kommerciel succes; hun har således gennem mere end 30 år kun haft tre top-tyve singler i USA. Til gengæld har hun opnået stor kunstnerisk anerkendelse. Tidskriftet Rolling Stone har således placeret hende som nummer 47 på en liste over de 100 mest betydende kunstnere i rockmusik, den 12. marts 2007 blev hun optaget i den amerikanske Rock and Roll Hall of Fame, og i 2011 modtog hun den prestigefyldte Polar Music Prize.
