| Pelle Mattsson | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Pelle Elkjær Mattsson | ||
| Født |
4. august 2001 (25 år) Silkeborg, Danmark | ||
| Højde | 184 cm | ||
| Position | Midtbane | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Norwich City | ||
| Nummer | 7 | ||
| Ungdom | |||
| Marstal IF | |||
| ØBG Fodbold | |||
| 2014–2019 | Silkeborg IF | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2019–2025 | Silkeborg IF | 120 | (4) |
| 2025– | Norwich City | 33 | (3) |
| Landshold‡ | |||
| 2019 | Danmark U/19 | 3 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. maj 2026. † Kampe (mål). | |||
Pelle Mattsson (født den 4. august 2001) er en dansk fodboldspiller som spiller for Norwich City som midtbane.
Han kom som 11-årig til Silkeborg IF fra samarbejdsklubben ØBG.
I januar 2019 blev han sammen med Rasmus Carstensen så småt indlemmet i SIF’s førsteholdstrup – dog fortsat med kampe på U19-holdet. Han var med på SIF’s træningslejr i Tyrkiet i februar og deltog også i en del af testkampene op til sæsonen. I april var han så klar til sin debut.
Han debuterede for Silkeborg IF i Superligaen i en 3-1 sejr over OB i juli 2020. I 2024 vandt han med Silkeborg IF pokalfinalen over AGF.
I alt nåede han at spille 149 kampe for Silkeborg IF, inden han i august 2025 blev solgt til engelske Norwich City. Han underskrev en kontrakt frem til sommeren 2028 med den engelske EFL Championship-klub fra Norfolk. Han debuterede for Norwich i et 3-2-nederlag på hjemmebanen Carrow Road til Wrexham.
Han er lillebror til fodboldspilleren og tidligere holdkammerat Magnus Mattsson som også spillede for Silkeborg IF, mens hans far Joakim Mattsson er cheftræner, og han har tidligere været assistenttræner i Silkeborg IF, Randers FC og Odense Boldklub. Mattsson har bl.a. trænet Christian Eriksen i Odense Boldklub, da han var træner der.