| Per Bak | |
|---|---|
| Født | 8. december 1948 Brønderslev, Danmark |
| Død | 16. oktober 2002 (53 år) København, Danmark |
| Ægtefælle | Maya Paczuski |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Danmarks Tekniske Universitet |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
| Fagområde | Fysik |
| Arbejdsgiver | Imperial College London |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Medlem af American Physical Society |
| Information med symbolet | |
Per Bak (født 8. december 1948, død 16. oktober 2002) var en dansk teoretisk fysiker, der i 1987 var medforfatter på en videnskabelig artikel, der introducerede begrebet selvorganiseret kritikalitet.
Efter at have fået en ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet i 1974, arbejdede Bak for det amerikanske forskningscenter Brookhaven National Laboratory på Long Island (New York). Han specialiserede sig i de faseovergange der sker, når f.eks. en elektrisk isolator pludselig bliver til en elektrisk leder eller når vand fryser. I den forbindelse bidrog han til rumligt modulerede (magnetiske) strukturer i faste stoffer. Denne forskning ledte ham til det mere generelle spørgsmål om, hvordan der kan komme orden ud af uorden.
I 1987 skrev Bak og to postdoc-studerende, Chao Tang og Kurt Wiesenfeld en artikel til Physical Review Letters, der opsatte et ny koncept kaldet selvorganiseret kritikalitet. Det første eksempel på et dynamisk system, der viste dette, var Bak-Tang-Wiesenfelds sandbunkemodel, som blev opkaldt efter dem.