Per Kofod

Per Kofod
Født20. august 1940 (86 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForlægger Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGyldendal Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Per Kofod (født 20. august 1940 i Hellerup) er en dansk forlægger og tidligere forlagschef.

Biografi

Per Kofod blev et par år på Niels Steensens Gymnasium, hvorfra han aldrig dimitterede, uddannet boghandler i 1962 hos Mogens Staffeldt i Nordisk Boghandel i København. Senere blev han redaktør på Gyldendal.

Han var stifter af Husets Bogcafé, etableret på opfordring fra kultursociolog Peter Duelund og miljøet omkring Det Ny Samfund. Derudover var han med til at stifte Informations Forlag og har fungeret som forlagschef på forlaget Fremad.

I 1986 grundlagde han Forlaget Per Kofod, som han ledede frem til 2013. Her udgav ham blandt andre Jacob Holdt og Günther Wallraff samt betydelige skønlitterære forfatterskaber, herunder Paul Auster, Martha Christensen og Régine Deforges. Efterfølgende har han arbejdet som freelancekonsulent og forlægger.

Kofod har haft en række tillidsposter inden for kultur- og bogbranchen. Han har blandt andet været medlem af Kulturministeriets Bogudvalg under kulturminister Niels Matthiasen samt medlem af bestyrelsen i Forlæggerforeningen.

Han har desuden været bestyrelsesmedlem i Odin Teatret og medstifter af litteraturfestivalen CPH:LITT i 2008.

I 2002 blev Per Kofod tildelt den franske orden Chevalier de l'Ordre des Arts et des Lettres af Frankrigs ambassade i Danmark for sit arbejde med dansk-franske litterære forbindelser.

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 "Per Kofod". Kristeligt Dagblad. Hentet 12. april 2026.
  2. ↑ "Per Kofods visitkort". Altinget. Hentet 12. april 2026.
  3. ↑ Krustrup, Erik V.; Lunn, Jannik (20. april 2021). "Per Kofod". Lex. Hentet 12. april 2026.