Philip Catherine

Philip Catherine
Philip Catherine
	Brussels Jazz Marathon 2012
Information
Født	27. oktober 1942 (83 år) ; London, Storbritannien
Statsborger	Belgien
Genre	Jazz rock
Beskæftigelse	Jazzmusiker, komponist, jazzguitarist, musiker, guitarist
Medlem af	Pork Pie
Aktive år	1960s – present
Pladeselskab	Atlantic, Criss Cross Dreyfus, Challenge, ACT
Instrumenter
	Guitar
Eksterne henvisninger
	www.philipcatherine.com
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Philip Catherine (født 27. oktober 1942 i London, opvokset i Bruxelles, Belgien) er en belgisk jazzguitarist.

Hans bedstefar var violinist i London Symphony Orchestra. Catherine begyndte at spille guitar i teenageårene, og som syttenårig optrådte han professionelt på lokale spillesteder, hvor han spillede sammen med blandt andre Lou Bennett ^(en), Charlie Mariano og Jasper van 't Hof ^(en).

Billeder

Philippe Catherine
Montreux, Schweiz, juli 1980
Foto: Photograph by Patty Mooney of San Diego, California
Jazzfestival i Prag
Oktober 1984
Philip Catherine i 2017
Frankfurter Palmengarten

Philippe Catherine med andre musikere
Philippe Catherine og Niels-Henning Ørsted Pedersen, 1978
Jazz Bilzen, Belgien
Larry Coryell, Stephane Grappelli, Philippe Catherine, Niels-Henning Ørsted Pedersen (fra venstre)
Muligvis 1979

Stream (1972)
Toots Thielemans/Philip Catherine & Friends (1974)
Guitars (1975)
Twin-House med Larry Coryell (1977)
Splendid med Larry Coryell (1978)
Sleep My Love (1979)
Coryell/Catherine/Kuhn Live! (1980)
Babel (1980)
End of August (1982)
Catherine/Escoude/Lockwood: Trio (1983)
Transparence (1987)
September Sky med Hein Van de Geyn og Aldo Romano (1988)
Oscar (1990)
I Remember You (1991)
Moods Volume I (1992)
Moods Volume II (1992)
Spanish Nights med Niels-Henning Ørsted Pedersen (1992)
Teenagers med Serge Delaite og George Mraz (1996)
Live (1997)
Body and Soul med Ulf Wakenius, Primož Grašič, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Martin Drew (1997)
Guitar Groove (1998)
Blue Prince (2000)
Triangular (2000)
Summer Night (2002)
Meeting Colours med Bert Joris & Brussels Jazz Orchestra ( 2005)
Guitars Two (2007)
Concert in Capbreton med Enrico Pieranunzi, Joe Labarbera, Hein Van De Geyn (2010)
Philip Catherine Plays Cole Porter (2011)
Cote Jardin (2012)
New Folks med Martin Wind (2014)
The String Project Live in Brussels (2015)
Bex/Catherine/Romano: La Belle Vie (2019)
Manoir De Mes Reves med Paulo Morello, Sven Faller (2019)
White Noise med Martin Wind, Ack van Rooyen (2020)
The Last Call: Jazz at Berlin Philharmonic XI med Larry Coryell (2021)
Pourquoi med Paulo Morello, Sven Faller (2022)
75 Live at Flagey (2022)
Live at the Berlin Jazzbühne Festival 1982 med Nicolas Fiszman (2023)

Bog "NHØP" 2005, Gyldendal. Interviews med Philip Catherine ved Peter H. Larsen og Thorbjørn Sjøgren (side 129 til 141)

↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
↑ Philip Catherine hos Jazzinbelgium.be
↑ Wrightstone, R. N.; Smith, L. L.; Wilson, J. B.; Vella, F.; Huisman, T. H. (1975-12-15). "Some physicochemical properties of hemoglobin-manitoba (alpha2 102Ser replaced by Arg (G9) beta2)". Biochimica Et Biophysica Acta. 412 (2): 283-287. doi:10.1016/0005-2795(75)90042-2. ISSN 0006-3002. PMID 87.

Nogle eller alle af denne artikels kildehenvisninger er enten af tvivlsom kvalitet eller ikke sekundære/tertiære.

Du kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder. Se vejledning i Referencer.