Philip Catherine

Philip Catherine
Brussels Jazz Marathon 2012
Information
Født27. oktober 1942 (84 år) Rediger på Wikidata
London, Storbritannien Rediger på Wikidata
StatsborgerBelgien Rediger på Wikidata
GenreJazz rock
BeskæftigelseJazzmusiker, komponist, jazzguitarist, musiker, guitarist Rediger på Wikidata
Medlem afPork Pie Rediger på Wikidata
Aktive år1960s – present
PladeselskabAtlantic, Criss Cross Dreyfus, Challenge, ACT
Instrumenter
Guitar
Eksterne henvisninger
www.philipcatherine.com
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Philip Catherine (født 27. oktober 1942 i London, opvokset i Bruxelles, Belgien) er en belgisk jazzguitarist.

Hans bedstefar var violinist i London Symphony Orchestra. Catherine begyndte at spille guitar i teenageårene, og som syttenårig optrådte han professionelt på lokale spillesteder, hvor han spillede sammen med blandt andre Lou Bennett (en), Charlie Mariano og Jasper van 't Hof (en).

I begyndelsen af 1970'erne spillede han med Palle Mikkelborg og Niels-Henning Ørsted Pedersen. Desuden med navne som Richard Galliano (no), Chet Baker, Barney Wilen (no) og Tom Harrell.[kilde mangler]

Billeder

Diskografi

  • Stream (1972)
  • Toots Thielemans/Philip Catherine & Friends (1974)
  • Guitars (1975)
  • Twin-House med Larry Coryell (1977)
  • Splendid med Larry Coryell (1978)
  • Sleep My Love (1979)
  • Coryell/Catherine/Kuhn Live! (1980)
  • Babel (1980)
  • End of August (1982)
  • Catherine/Escoude/Lockwood: Trio (1983)
  • Transparence (1987)
  • September Sky med Hein Van de Geyn og Aldo Romano (1988)
  • Oscar (1990)
  • I Remember You (1991)
  • Moods Volume I (1992)
  • Moods Volume II (1992)
  • Spanish Nights med Niels-Henning Ørsted Pedersen (1992)
  • Teenagers med Serge Delaite og George Mraz (1996)
  • Live (1997)
  • Body and Soul med Ulf Wakenius, Primož Grašič, Niels-Henning Ørsted Pedersen, Martin Drew (1997)
  • Guitar Groove (1998)
  • Blue Prince (2000)
  • Triangular (2000)
  • Summer Night (2002)
  • Meeting Colours med Bert Joris & Brussels Jazz Orchestra ( 2005)
  • Guitars Two (2007)
  • Concert in Capbreton med Enrico Pieranunzi, Joe Labarbera, Hein Van De Geyn (2010)
  • Philip Catherine Plays Cole Porter (2011)
  • Cote Jardin (2012)
  • New Folks med Martin Wind (2014)
  • The String Project Live in Brussels (2015)
  • Bex/Catherine/Romano: La Belle Vie (2019)
  • Manoir De Mes Reves med Paulo Morello, Sven Faller (2019)
  • White Noise med Martin Wind, Ack van Rooyen (2020)
  • The Last Call: Jazz at Berlin Philharmonic XI med Larry Coryell (2021)
  • Pourquoi med Paulo Morello, Sven Faller (2022)
  • 75 Live at Flagey (2022)
  • Live at the Berlin Jazzbühne Festival 1982 med Nicolas Fiszman (2023)

Med Niels-Henning Ørsted Pedersen

Bog "NHØP" 2005, Gyldendal. Interviews med Philip Catherine ved Peter H. Larsen og Thorbjørn Sjøgren (side 129 til 141)