| Spættefugle | |
|---|---|
Sortspætte med unger | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Piciformes Meyer & Wolf, 1810 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Spættefugle (latin: Piciformes) er en orden af fugle. Spættefugleordenen omfatter 9 familier med omkring 67 slægter, der i alt indeholder cirka 441 arter.
Ordenens arter er trælevende. Alle arter har fødder med to fremadrettede og to bagudrettede tæer. Dette gør dem særligt velegnede til at klatre i træer. Alle spættefugles reder placeres i hulheder, ofte træhuller, som arterne i mange tilfælde selv udhugger. Fælles for ordenens medlemmer er desuden ligheder i kraniets og brystbenets udformning samt at ungerne næsten altid klækkes nøgne og blinde. Dun mangler fuldstændigt hos både unger og voksne fugle. Alle arter har 10 håndsvingfjer og 10-12(13) armsvingfjer.
Jacamarer og dovenfugle er nærmere beslægtet med hinanden end med resten af spættefuglene. De placeres derfor nogle gange i deres egen orden Galbuliformes. Spætter og honninggøge er søstergruppe til resten af spættefuglene (tukaner og skægfugle), der nogle gange samles i en enkelt stor familie.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |