Piero della Francesca

Piero della Francesca
Selvportræt
(Detalje af "Opstandelsen" (en), 1460'erne)
Personlig information
FødtPiero di Benedetto dei Franceschi Rediger på Wikidata
1415 Rediger på Wikidata
Sansepolcro, Italien Rediger på Wikidata
Død12. oktober 1492 Rediger på Wikidata
Sansepolcro, Italien Rediger på Wikidata
NationalitetItalien Italiensk
Uddannelse og virke
Elev afAntonio di Anghiari, Domenico Veneziano Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, matematiker, kunstteoretiker Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst, matematik, geometri Rediger på Wikidata
ArbejdsstedFerrara, Rimini, Arezzo, Firenze, Rom, Urbino, Perugia, Monterchi, Sansepolcro Rediger på Wikidata
EleverLuca Signorelli Rediger på Wikidata
Kendte værkerMadonna di Senigallia, Jesu hudflettelse, Diptykon af Federico da Montefeltro og Battista Sforza, Polyptychon af Misericordia, Kristi dåb med flere Rediger på Wikidata
GenreMalerkunst Rediger på Wikidata
BevægelseTidlig renæssance Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Kristi fødsel, 1460-75
Saint Nicholas of Tolentino (en), 1454-59

Piero della Francesca (født 1416/17 i Borgo di Santo Sepolcro (nu: Sansepolcro (en)), død 12. oktober 1492 i Sansepolcro), egentlig Pietro di Benedetto dei Frànceschi eller Piero di Santo Sepolcro (efter sin fødeby nær ved Perugia) var en italiensk maler og central skikkelse i den italienske ungrenæssance.

I sin samtid var Piero della Francesca også kendt som geometer og matematiker, men huskes i dag udelukkende for sin kunst. Hans værker kendetegnes af en udpræget humanisme, begyndende brug af perspektiv og original brug af geometriske former. Han omtales i Giorgio Vasaris Kunstnernes liv (del 3).

Baggrund

Piero kom i Perugia i forbindelse med Domenico Veneziano (en) og fulgte 1439 med ham til Firenze og hjalp ham her i en række år med de nu forsvundne fresker i Santa Maria Nuovas hospitalskirke (en). Francesca blev en fortsætter af Domenico Venezianos djærve kunst, men fornyende og selvstændig. Han udfoldede snart en rig virksomhed ved kunstelskende småfyrsters hoffer og andre steder. For Sigismondo Pandolfo Malatesta (en) af Rimini malede han 1451 i denne bys ufærdige katedral Tempio Malatestiano (en) fresken "Malatesta med sine hunde knælende for Sigismondo Pandolfo Malatesta", med en storladent virkende landskabsbaggrund. Han arbejdede derefter i Arezzo, Urbino, Perugia, Ferrara og flere steder.

Tiden i Arezzo

For Bacci-familien skabte han i Arezzo en freskecyklus i Bacci-kapellet i San Francescos (en) kor med det hellige kors' legende (en), Pieros hovedværk og et arbejde, der almindeligt vurderes som et af Quattrocentotidens mest fremragende og imponerende ydelser.
I sin fødeby freskerne Kristi Opstandelse og Sankt Ludvig af Toulouse (en) i Museo Civico di Sansepolcro (en) (1460, i hospitalskirken Madonna della Misericordia (der statuemægtig omslutter de knælende i sin kappe) og en Kristi Gravlæggelse (vistnok Francescas tidligst bevarede billede, 1445).

Tiden ved Federico da Montefeltros hof

"Kristi hudflettelse", 1459-60
 
Parret Battista Sforza og Federico da Montefeltro
 

1469 blev Piero kaldet til Federico da Montefeltros (en) hof. I Urbinos domsakristi ses det ved sin lys- og perspektivvirkning ejendommelige Kristi hudflettelse, og her udførte han det i portrætkunsten banebrydende arbejde: det lille diptychon med de fortrinligt karakteriserede portrætter af hertug Federico da Montefeltro og hans hustru Battista Sforza (en) (på bagsiden: herskerparrets triumftog i skønne landskaber Galleria degli Uffizi). I Ferrara malede han, nu forsvundne, billeder i Palazzo Schifanoia (en), og hans indflydelse på Ferraraskolen (Ercole de' Roberti (en) med flere) blev stor.

Karakteristik

Madonna del Parto (de) (den gravide madonna) er en fresko fra 1450-75 på 260 × 203 cm i Museo della Madonna del Parto
  Pieros kunst er jordbunden til virkeligheden; hans Madonna del Parto (de) er en svanger kvinde af alt andet end æterisk fremtræden, hans kvinder ofte massivt animalske, og så fremdeles, men virkeligheden afvinder han med gennemtrængende forskerblik ny skønhedsværdier. Han er en renæssancens tekniske stifinder, både ved fortræffelig gengivelse af perspektivet og ved plastisk rumillusion (eksempelvis: Kristi fødsel, Londons National Gallery, Forkyndelsen, Perugia, ved arkitekturens perspektivvirkning, endvidere det rene arkitekturbillede i Urbinos Galleri, en perle i perspektivvirkning).

Han nøjes dog ikke med den rene linjeperspektiv; hans indsats i kunsten er fuldt så meget det fortrinlige luftperspektiv; hans landskaber har skønne fjerne vidder, og han har blik for lokalfarvernes refleksvirkning (eksempelvis: Madonna della Misericordia) og for sollysets spil (Kristi dåb, Londons National Gallery), og han peger således langt fremad mod nutidskunst.

Portrætter

Også i portrætmaleriet er han i forbindelse med Domenico Veneziano med til at forny kunsten, således med de landskabelige baggrunde, hvorpå profilhovederne tegner sig. Han skrev også om perspektivet i kunsten: Da prospectiva pingendi (manuskript i Biblioteca Ambrosiana (en) i Milano).

Billeder

Ældre litteratur

Kilde